AutoOrdbog

.  Se også AutoLeksikon
 

[NYSYNET.DK]

ABS: Anti-Blokerings-System. Selvom man træder så hårdt på bremsepedalen, man kan, blokerer bilen ikke. 

ABS-føler: Den lille spole, der sidder ude ved hjulet.

Afbalancering: Kontrol af vægtbalancen på et hjul. Hjulet sættes op i et specielt apparat, der kan fortælle, hvor der skal monteres vægtklodser for at hjulet kommer i balance.

Airbag: Oppustelig "ballon", der ved et sammenstød bliver pustet op på brøkdele af et sekund, og derved beskytter personer mod at blive kastet ind i rat, instrumentbord, B-stolpe el.lign.

Aircondition: (Også kaldet klimaanlæg.) Et system, der køler luften ned og sender det ind i kabinen, så man kan opretholde en lavere temperatur end den udefra kommende luft. Man kan selv bestemme temperaturen i kabinen -  normalt fra omkring 14 grader C og opad.

Aircondition-kompressor: En pumpe, der skaber tryk og får kølemidlet til at cirkulere i aircondition-kølesystemet.

Akkumolator: Batteri, normalt med en mærkespænding på 12 volt.

Ampere: Måleenhed for strøm. Forkortes med bogstavet A

Amperemeter: Måleapparat, der kan måle strømstyrken.

Amperetang: Enhed, der sidder på måleinstrumenter, som kan måle strømstyrke. Normalt skal man forbinde et amperemeter i serie for at måle strømstyrken, men med en amperetang kan man sætte denne rundt om ledningen, man vil måle på. Man skal altså ikke til at afmontere nogle ledninger og sætte amperemeteret ind i serieforbindelse for at lave målingen.

Ankerplade: Den bagplade, som bremsebakkerne i en tromlebremse er fastgjort til.

A-Stolpe: Den stolpe, der er ude ved kanten af frontruden.

Automatgearkasse: En gearkasse, der selv skifter gear, når motoromdrejningerne ikke længere passer til bilens fart. Der er kun en speederpedal og en bremsepedal i biler med automatgear. På nogle ældre modeller er der dog også en kickdownpedal.

Bagbro: På biler, hvor baghjulene er forbundet i kraft af affjedringssystemet, kaldes denne forbindelse for bagbroen. 

Bagtøj: Findes kun på baghjulstrukne og 4-hjulstrukne biler. Bagtøjet vender kraften, der kommer oppe fra motoren, fra en langsgående kraft til en tværgående kraft. Desuden er der indbygget differentiale i bagtøjet. 

Bakker: (Kaldes også bremsebakker.) Den komponent i tromlebremsen, som presses ud mod bremsetromlen af hjulcylinderen. Dette bevirker, at hjulet bremses.

Baklys: Det hvide lys, der tændes bag på bilen, når den sættes i bakgear.

Baklyskontakt: Kontakt, der normalt er monteret udefra ned i gearkassen. Når bilen sættes i bakgear danner denne forbindelse, så der kommer baklys på bilen.

Bar: Måleenhed for tryk. 1 bar = 14,502 psi.

Batterisyre: Den væske, der er inde i en batteriet/akkumulatoren.

Begrænserventil: En ventil i bremsesystemet, der begrænser trykket til bagbremserne, så baghjulene ikke blokerer før forhjulene.

Belægninger: (Også kaldet bremsebelægninger når der tales om bremser.) Dette er selve det materiale, der bliver presset ind og har kontakt med bremseskiven eller bremsetromlen. Belægningerne er varmebestandigse.

Benzinfilter: Et filter, monteret på benzintilførselsslangen mellem tanken og motoren.

Benzinpumpe: Pumpe, som pumper benzinen fra tanken op til karburatoren eller indsprøjtningsdyserne.

Benzintrykregulator: Enhed, der regulerer benzintrykket til indsprøjtningsdyserne

Blinkrelæ: Relæ, der styrer blinklyset.

Bremsebakke: (Kaldes også bakker.) Den komponent i tromlebremsen, som presses ud mod bremsetromlen af hjulcylinderen. Dette bevirker, at hjulet bremses.

Bremsebelægninger: (Også kaldet belægninger når der tales om bremser.) Dette er selve det materiale, der bliver presset ind og har kontakt med bremseskiven eller bremsetromlen. Belægningerne er varmebestandige.

Bremseforstærker: En enhed, der forstærker trykket, når du træder på bremsepedalen. Er denne enhed ude af funktion, skal man træde meget hårdt på bremsen for at standse bilen.

Bremsekaliber: (Også kaldet kaliber.) En hydraulisk enhed, der presser bremseklodsen ind mod bremseskiven, når man træder på bremsepedalen.

Bremseklods: Denne enhed presses ind mod bremseskiven af bremsekaliberen. Bremseklodsen er lavet af et specielt materiale, der kan tåle den varme der opstår ved friktionen, når den presses ind mod den roterende bremseskive.

Bremsepasta: Smøremiddel, der bruges i glidebøssene.

Bremseprøvestand: En form for rullefelt, hvor man kan køre et hjulpar ned ad gangen og prøve sine bremser af. På et sæt visere eller via et display, kan man så se, hvordan bremserne bremser i forhold til hinanden.

Bremserør: De rør, hvorigennem bremsevæsken ledes ud til hjulbremserne.

Bremseskive: (Også kaldet "skive".) Den enhed, der er spændt på hjulnavet, som bremseklodserne presses ind imod, så bilen bremser.

Bremseslange: En armeret slange, der forbinder bremserørene på det faste karosseri med bremserør eller andre bremsedele på de bevægelige hjulophæng. Ved overgangen mellem karosseri og hjulophæng er det nødvendigt med en fleksibel slange.

Bremsestøv: De partikler, der slides af belægningerne under nedbremsning.

Bremsetromle: (Også kaldet tromle.) Den enhed, som bremsebakkerne bliver presset ud imod af trykket fra hjulcylinderen. Tromlen, og hermed hjulet, bremses derved ned. 

Bremsevæske: En speciel væske, der bruges i bremsesystemet. Denne væske begynder ikke at koge før temperaturen når op omkring 250 grader C. 

Brændstoffilter: Filter, der sidder på forsyningsslangen mellem tanken og dieselmotoren på en dieselbil. 

B-Stolpe: Stolpen bag fordøren.

Bundkar: Den nederste del af motoren, hvori den del af motorolien, der ikke bliver pumpet rundt, ligger.

Bundprop: Den "prop", der sidder i bundkarret eller nederst på gearkassen, hvor man tapper olien af.

Bærearm: Kaldes også svingarm. Den nederste del i hjulophænget. Bærearmen støtter navet for neden.

Bærekugle: Det bevægelige led, der sidder mellem bærearm og navet.

Camper: Også kaldet styrt. Hjulets hældning indad eller udad i forhold til lodret. Camper er positiv, når hjulet hælder udad for oven.

Caster: Styrespindelens hældning bagover målt i forhold til lodret.

Centreringsdorn: Specialværktøj, der bruges når en kobling skal monteres. Dette værktøj følger normalt med, hvis man køber et originalt koblingskit (dette indeholder koblingsplade, trykplade, udrykkerleje og centreringsdorn).

Chassisnummer/stelnummer: Bilens identifikationsnummer, der er hugget ind i karosseriet.

CO: Kulilte. 

CO2: Kultveilte.

C-stolpe: Den stolpe, der er bag bagdøren (eller bag bagerste siderude på en 3-dørs model). 

Cylinder: Den del af motorblokken, hvori stemplet bevæger sig op og ned.

Datablad: Samlede vigtige oplysninger/mål/tilspændinger på en specifik model.

Differentiale: Den enhed i gearkassen eller bagtøjet, der gør det muligt for hjulene på samme aksel at dreje rundt med forskellig hastighed.

Donkraft: Enhed, der kan løfte en tung byrde. Den donkraft, der ligger i en bil kan løste ca. 400-500 kg, mens man kan få værkstedsdonkrafte, der kan løfte op til flere tons.

Driftsbremsen: I daglig tale kaldet fodbremsen - den bremse man under normale omstændigheder benytter til at nedbremse bilen med.

Driftstemperatur: Den temperatur, som motoren arbejder ved, når den er varm.

Drivaksel: (Kaldes også trækaksel.) Aksel, der overfører kraften fra differentialet til hjulene.

Drivakselmanchet: (Kaldes også trækakselmanchet.) Den gummimanchet, der sidder uden om kardanleddet og sørger for at fedtet bliver ved leddet og smører det. 

D-stolpe: Stolpen ved bagklappen på en stationcar.

Dæk: Den gummiring, der sidder rundt om fælgen. Dækkene er den eneste kontakt mellem bilen og vejbanen.

Dækmønster: De riller, der er i slidbanen.

Dæktryk: Det lufttryk der er inde i dækket, så man ikke kører nede på fælgen.

Dørfals: Den kant, der er rundt i døråbningen på karosseriet.

Ekspansionsbeholder: Den beholder, hvor kølervæsken kan stige op i, når den bliver varm og udvider sig.

Elrudehejs: Hele den enhed, der får elektriske sideruder til at køre op eller ned.

Elvinge: Elektrisk drevet kølervinge. (Ses også at være navnet på en bilforhandler Elvinge.dk)

Filterhus: Et hus, hvori der monteres en form for filter. Ofte monteres brændstoffilteret i et filterhus.

Fingrene: Den del af trykpladen, som udrykkerlejet går ind og presser på. Når der presses ind på fingrene, trækkes trykpladen væk fra koblingsbelægningen, så denne ligger løst mellem trykpladen og svinghjulet. Nu er der koblet ud.

Fjederben: Samlet betegnelse for støddæmper, fjeder, tårnleje og evt. hele navklumpen.

Fjederskål: Den skål, som fjederen ender - og hviler - i.

Fjederspænder: Specialværktøj, der kan presse fjederen sammen, mens den er monteret på fjederbenet.

Fjernlys: Langt lys.

Flanche: Plan anlægsflade.

Flersporsrem: (Også kaldet tilbehørsrem.) En gummirem, der ofte driver flere enheder. Den kan drive både generator, servopumpe og airconditionkompressor på en gang.

Fodbremsen: Den bremse, man under normale omstændigheder benytter til at nedbremse bilen med.

Forbro: En separat enhed, der boltes på karosseriet under motorrummet. På forbroen er tandstang og diverse dele fra hjulophæng fastgjort. Desuden støtter motoren ofte på forbroen.

Forbrændingsrum: Derinde, hvor selve forbrændingen af benzin-/luftblandingen foregår. I princippet det samme som kompressionsrum.

Forrør: Den forreste del af udstødningsrøret. Forrøret sidder monteret på udstødningsmanifolden.

Fyldning: Betegnelse for den mængde luft, der befinder sig inde i kompressionsrummet. Man opnår en bedre fyldning når der er turbo på en motor end på en almindelig sugemotor.

Fælg: Den komponent, hvorpå dækket monteres. Fælget gør det muligt at fastgøre dækket til hjulnavet.

Gasspjæld: (Kaldes også spjæld.) Den klap, du regulerer med ude i spjældhuset eller karburatoren, når du træder på speederen.

Gearkasse: Den enhed, der skaber udvekslingen mellem motoren og hjulene, så hjulene ikke skal køre med samme omdrejningstal som motoren.

Generator: Den enhed, der producerer strøm til bilen. Overskudsstrøm lades på batteriet.

Generatorrem: Den kilerem eller gummirem, der driver generatoren.

Generere: Lave, skabe.

Glidebøs: På en bremsekaliber er der en fast og en bevægelig del. Den bevægelige del er monteret på den faste del med et glidebøs.

Hardyskive: Gummiplade, der sidder mellem ratakslen og tandstangen. Hardyskiven optager vibrationer fra styretøjet.

Hjulcylinder: Den hydrauliske enhed, der presser bremsebakkerne ud mod bremsetromlen, når man træder på bremsen.

Hjulleje: Det leje, der sidder helt ude ved hjulet og gør det muligt for navet at dreje rundt.

Hjulophæng: Dette kaldes alle komponenterne, der sidder mellem bilens karosseri og selve hjulene.

Hovedcylinder: (Bremser) Cylinderen, der sidder ude på torpedopladen, hvortil alle bremserørene er ført. Heri opbygges bremsetrykket v.h.a. pedalkraften hjulpet af bremseforstærkeren. (Kobling) Den cylinder som sidder nede ved koblingspedalen, der opbygger det hydrauliske tryk i koblingssystemet.

Hydraulik: Kraft overført v.h.a. væske.

Hydraulisk ventilløfter: En enhed, der ligger lige mellem knastakslen og ventilen. Ventilløfteren sørger for, at der altid er det rigtige spillerum mellem knastaksel og ventilløfter.

Højgearsakslen: Den indgående aksel i gearkassen, som koblingen går ind over.

Håndbremsen: Normalt er det det håndtag, der sidder mellem sæderne og som samtidig er den lovpligtige nødbremse.

Håndbremsearm: Den arm, der er fastgjort på en af bremsebakkerne eller på bremsekaliberen, og som håndbremsekablet er fastgjort til.

Håndbremsekabel: Det kabel, der går fra håndbremsen og ned til håndbremsearmen nede i hjulbremsen.

Indsprøjtningsboks: (Det samme som motorstyringsboks.) Den elektroniske hjerne i hele indsprøjtningssystemet på motoren. Denne får informationer fra alle sensorerne, og ud fra disse informationer styrer den indsprøjtningen af benzin, så motoren altid kører med den rigtige blanding af luft/benzin.

Indsprøjtningsdyse: Den dyse, der får signal fra boksen til at sprøjte en bestemt mængde benzin ind i indsugningsluften.

Indsugningsmanifold: Den enhed, der sidder på topstykket, hvor indsugningsluften bliver ledt ind i topstykket til de forskellige cylindre.

Indsugningstrykføler: (Kaldes også manifoldtrykføler.) En føler, der registrerer det aktuelle tryk lige der, hvor føleren er monteret i indsugningssystemet. Denne information skal indsprøjtningsboksen bruge.

Indsugningsventil: (I topstykke.) Den enhed, der åbner, så benzin-/luftblandingen kan komme ind i kompressionsrummet. Når der er fyldt op, lukker ventilen igen.

Induktionsstrøm: Når en magnet bevæges forbi en spole, dannes en lille strøm.

Instruktionsbog: Den bog, der følger med bilen fra ny af, der forklarer alle funktioner af bilen, giver gode råd om kørslen, indeholder tekniske specifikationer m.m.

Ir: Det hvid-grønne "pulver", der dannes på aluminium, når det bliver udsat for vand/fugt og ilt gennem længere tid.

Kabineblæser: Den blæser, du kan tænde for, der afdugger frontruden indvendig.

Kaliber: (Også kaldet bremsekaliber.) En hydraulisk enhed, der presser bremseklodsen ind mod bremseskiven, når man træder på bremsepedalen.

Karburator: Den enhed, der forstøver benzinen i luften. Karburatoren bruges dog ikke mere på nye biler.

Kardanaksel: Aksel med led, så kraften kan overføres til en anden aksel, hvor akslerne står skævt i forhold til hinanden.

Kardanled: Leddet, der overfører kraften mellem to aksler, der står skævt i forhold til hinanden.

Karkasse: Den inderste del af et dæk - den del, der ligger inden under slidbanen.

Karosseri: Overbygningen på bilen. Bilen er opbygget af en undervogn og et karosseri.

Katalysator: Enhed i udstødningslinien, der skaber en kemisk reaktion, som fjerner de skadelige stoffer i udstødningsgassen.

CO + O2 -> CO2      Kulilte reagerer med ilt og der dannes kuldioxid, som er uskadelig.

HC + O2 -> H2O + CO2   Uforbrændt benzin og ilt reagerer og bliver til vand og kuldioxid.

2NO + CO -> N2 + CO2   NOx'er (skadelige partikler) og kulilte bliver til nitrogen og kultveilte.

Kickdownpedal: Pedal, der sidder i nogle ældre biler med automatgear. Når man træder på pedalen, skifter automatgearkassen et gear ned, så man opnår en hurtigere acceleration, f.eks. ved overhaling.

Kilerem: Den "gammeldags" udgave af generatorremmen. Denne gummirem er kileformet og er magen til den type, der sidder på havefræsere, rundsave o.s.v.

Klemme: (Når der tales om ledningsforbindelser.) Man betegner en ledningsforbindelse med tændingsplus i for en klemme 15, og en ledningsforbindelse med konstantplus i for en klemme 30 o.s.v.

Klimaanlæg: (Også kaldet aircondition.) Et system, der køler luften ned og sender det ind i kabinen, så man kan holde en lavere temperatur en den udefra kommende luft. Man kan selv bestemme temperaturen i kabinen, normalt nede fra omkring 14 grader C. og opad.

Knastaksel: Speciel aksel med "knaster" på, der aktiverer udstødnings-/indsugningsventilerne på de rigtige tidspunkter.

Knasthjul: (Også kaldet takthjul.) Det tandhjul, der sidder på enden af knastakslen, som tandremmen/taktkæden driver rundt.

Kobberfedt: Speciel varmebestandig fedt, der indeholder kobberpartikler.

Kobling: Enhed, der bryder forbindelsen mellem motor og gearkasse.

Koblingskabel: Det kabel, der overfører kraften fra koblingspedalen og ud til selve koblingen.

Koblingsplade: Den "skive" med koblingsbelægningen på, der sidder mellem svinghjulet og trykpladen.  

Koblingspunkt: Det punkt på koblingspedalvandringen, hvor koblingen lige begynder at tage ved.

Komponent: En del/enhed, f.eks. en bremsekaliber eller en håndbremsearm.

Kompressionsmåling: Med et specialværktøj måler man trykket nede i kompressionsrummet ved starteromdrejninger.

Kompressionsrum: Dette er det rum, der er over stemplet, hvori benzin-/luftblandingen befinder sig, når det antændes og derved trykker stemplet ned.

Kompressionstrykket: Det tryk, der opstår inde i kompressionsrummet.

Komprimere: Sammenpresse.

Kondensvand: Vanddampe, der fortættes, når den varme dampholdige luft møder kold luft eller en kold overflade.

Kontramøtrik: En møtrik skrues ind mod en anden møtrik på et gevindstykke. Dette låser de to møtrikker, så de ikke bevæger sig.

Krumtapaksel: Hovedakslen i motoren. Denne aksel bliver tvunget rundt, når stemplet bliver presset ned af trykforøgelsen i kompressionsrummet.

Krumtaphus: Den nederste del af motorblokken, hvori krumtappen ligger.

KrumtappakdåseI hver ende af motoren stikker krumtappen ud. Her sidder der en pakdåse, der holder motorolien inde i motoren.

Krængningsstabilisator: En stålstang, der forbinder det højre hjul med det venstre hjul. Når bilen krænger (hælder) til højre, bliver det højre hjul presset op mod hjulkassen. Krængningsstabilisatoren vil bevirke, at det venstre hjul også bliver presset op mod hjulkassen, hvorfor bilen ikke vil krænge så meget, sammenlignet med en situation, hvor der ikke var monteret nogen krængningsstabilisator.

Kæntrer: Vælter/vipper.

Kæret: Mørnet.

Køler: Komponent, der sidder forrest i motorrummet, hvorigennem kølervæsken løber. Køleren er forsynet med en masse lameller, hvorved varmen bedre bliver ledt væk fra væsken.

Kølerdæksel: Det dæksel, der sidder på køleren eller ekspansionsbeholderen, hvor man hælder kølervæske på systemet.

Kølersystem: Samlet betegnelse for det system, der transporterer kølervæsken rundt i motoren og ud i køleren.

Kølervinge: Den propel, der sidder lige foran eller bagved køleren. Kølervingen kan være elektrisk styret, temperaturstyret af en voksenhed eller også kan den køre hele tiden.

Kølervæske: Speciel væske, der skal fyldes på køleren. Bedste forhold er 1:1. Kølervæsken gør, at kølersystemet ikke fryser til is ved almindelige vintertemperaturer. Desuden forhindrer kølervæsken, at vandkanalerne inde i motoren begynder at ruste eller irre.

Ladestrøm: Den mængde strøm, som generatoren producerer.

Lambdasonde: Iltmåler, der registrerer iltindholdet i udstødningsgassen og sender dette signal op til indsprøjtningsboksen.

Locktite®: En speciel væske, man smører på et gevind, f.eks. på en bolt, og derefter monterer man bolten. Væsken størkner og bolten er låst fast. Man kan dog godt skrue en ud igen, men den går meget stramt. Bolten kan ikke rasle løs af sig selv.

Luftfilter: Filter, der renser den luft, der suges ind i motoren og blandes med benzinen. Er der ikke noget luftfilter, kan der komme sandkorn ind i motoren og disse kan ødelægge cylinderen.

Luftfilterkasse: Den kasse, hvori luftfilteret er monteret.

Luftmassemåler: Enhed, der sidder i luftindsugningsrøret og måler den mængde af luft, der suges ind i motoren. Disse informationer skal bruges i beregningen af mængden af benzin, der skal tilsættes.

Lufttemperaturføler: Føler, der registrerer temperaturen på den indsugede luft.

Lydpotte/lyddæmper: Enhed, der sidder på udstødningsrøret og dæmper lyden fra motoren, der ledes ned gennem udstødningsrøret.

Lygtejusteringsapparat: Apparat, der kontrollerer, at nærlyset har det rigtige fald, så det ikke blænder, og at fjernlyset lyser ligeud og ikke unødigt ud til siderne.

Låsering: En ring, der er åben med to øjer. Denne ring placeres - enten ved at udvide den eller presse den sammen - på en aksel. Nu er der ikke noget, der kan passere hen over dette punkt, da ringen ligger højere end akslens overflade.

Manifoldtrykføler: (Kaldes også indsugningstrykføler.) En føler, der registrerer det aktuelle tryk lige der, hvor føleren er monteret i indsugningssystemet. Denne information skal indsprøjtningsboksen bruge.

Manometer: Viserinstrument, der viser trykket i bar eller psi.

Medløberhjul: En rulle, der ofte sidder ved tandremmen eller generatorremmen/tilbehørsremmen, der kun styrer remmens retning. 

Millimeterskrue: Måleinstrument, der kan måle ned til 1/100 nøjagtighed.

Modstand: Man måler modstanden i Ohm.

Moment: Når noget spændes moment, betyder det, at man tilspænder det med en bestemt kraft. Der findes specialværktøj, man kan indstille til at spænde med et bestemt moment.

Monopoint: Indsprøjtningsanlæg, hvor der kun er en indsprøjtningsdyse, som er placeret i spjældhuset.

Motorblok: Hoveddelen af motoren. Blokken er den del, hvori krumtappen og cylindrene befinder sig.

Motorolie: Den olie, der smører alle lejer og andre bevægelige dele i motoren.

Motorstyringsboks: (Det samme som indsprøjtningsboks.) Den elektroniske hjerne i hele indsprøjtningssystemet på motoren. Denne får informationer fra alle sensorerne, og ud fra disse informationer styrer den indsprøjtningen af benzin, så motoren altid kører med den rigtige blanding af luft/benzin.

Multimeter: Måleapparat, der kan måle flere forskellige ting. Som oftest er det volt, ampere og modstand, der kan måles med et multimeter.

Multipointindsprøjtning: Der er en indsprøjtningsdyse for hver cylinder. Dyserne sidder normalt i indsugningsmanifolden tæt ved indsugningsventilerne.

Nav: Roterende del hvori hjullejet sidder. På navet fastspændes bremseskiven og hjulet normalvis. Ofte betegner man hele den nederste "klump", der er fastspændt på støddæmperen/støddæmperhuset, som navet.

Nm: Newton-meter. Enhed for kraft.

Nærlys: Kort lys.

Nødbremse: En bremse, der skal aktiveres mekanisk. I tilfælde af svigt på driftsbremsen, skal denne bremse kunne aktiveres uafhængigt deraf. 

Ohmmeter: Måleapparat, der måler modstanden gennem en ledning eller gennem en komponent

Oliefilter: Filter, hvorigennem motorolien strømmer, så urenheder bliver filtreret fra.

Oliekanaler: Kanaler inde i motorblokken og topstykket, hvor motorolien transporteres rundt for at komme frem til de steder, hvor der skal smøres.

Oliepind: Dette er den stang, der indikerer, hvor meget motorolie, der er på motoren. Stangen trækkes op fra røret og niveauet aflæses.

Olietrykskontakt: Kontakt ude i motoren, der indikerer, om der er olietryk på motoren. De der ikke olietryk, bliver motoren ikke smurt, og den tager skade i løbet at meget få sekunder.

Omløber: Når et rør skal skrues fast på en enhed, sidder der en omløber på røret. I omløberen er der skåret gevind, og omløberen kan så monteres på en gevindstykke. Når omløberen spændes til, slutter røret tæt til enheden.

O-ring: Rund gummipakning.

Overstyrer: Biler drejer mere, end den skulle ifølge ratudslaget.

Pakdåse: En rund enhed, man monterer i et hul - f.eks. hvor en trækaksel går ind i gearkassen (differentialet). Pakdåsen har inderst nogle læber, der klemmer om akslen, når denne monteres. Nu kan olien ikke løbe ud af gearkassen ved akslen.

Parabol: Det buede blanke, der sidder bag lygteglasset i alle lygter.

Pedalkonsol: Hele den enhed, hvorpå speeder-, bremse- og koblingspedal er fastgjort.

Platiner: Kontaktsæt, der afbryder primærspændingen i tændingskredsløbet. Når primærspændingen afbrydes, dannes sekundærspændingen i tændspolen, og denne spænding bliver til gnisten ude ved tændrøret.

Plejlstang: Den stang, der forbinder stemplet med krumtappen.

Pollenfilter: Enhed, der sidder og filtrerer den luft, der kommer ind i kabinen. Filtret er så fint, at pollen filtreres fra, og "sidegevinsten" er, at bilen ikke bliver nær så støvet indvendig, sammenlignet med at man kører uden dette filter.

Polsterklamme: Specielle "clips, der er lavet af metal. Disse clips bruges når man f.eks. monteret et sædebetræk på et sædestel. Clipsene klemmes sammen med en tang og går gennem betrækket og låser det fast til sædestellet.

Polygribtang: Vandpumpetang.

Positionslys: Parkeringslys.

Primærspænding: Den lavspænding, der løber gennem platinerne og op til tændspolen i et gammeldags tændingsanlæg.

Prøvetændrør: Et specielt tændrør, man monterer i tændrørshætten, og som så sættes til stel med en speciel klemme. Så kan man se, om der kommer en gnist ud af dette tændkabel.

psi: Måleenhed for tryk. 1 psi = 0,0689 bar.

Påfyldningsprop: Den "prop", man afmonterer for at fylde en væske på en enhed (f.eks. den prop, man afmonterer, for at fylde gearolie på gearkassen).

Rataksel: Den forbindelse, der går helt oppe fra rattet og ned til tandstangen.

Ratskjold: Det skjold, der sidder lige bag rattet.

Relæ: Elektrisk komponent, der ved at få tilført en styrestrøm kan tilslutte en strømforbruger. Man giver et signal til relæet og dette signal får enheden til at starte op. Strømforsyningen til enheden går altså ikke gennem kontakten - den skal kun op til relæet.

Remskive: En skive eller et drivhjul, der driver en generatorrem eller en tilbehørsrem.

Remstrammerhjul: En rulle, der sidder og strammer en tandrem eller generatorrem/tilbehørsrem op. Man kan justere på remstrammerhjulet, så det strammer remmen op.

Retholdt: Et stykke metal, der er 100% lige, så man kan kontrollere om et topstykke eller en motorblok krummer eller er skæv på en anden måde.

Rotor: Inde i strømfordeleren sidder der for enden af akslen en enhed, der "afleverer" gnisten til de forskellige tændkabler, der er påsat strømfordelerdækslet.

Rust: Kemisk reaktion, der foregår når vand og ilt er tilstede på metal. Metallet "koger" op og går i opløsning.

Sekundærspænding: Den spænding, der skabes i tændspolen, når primærspændingen afbrydes af platinerne. Sekundærspændingen føres ud til tændrørene, hvor gnisten dannes.

Selestrammer: Ved en kollision strammes sikkerhedsselen til, så man ikke når at bliver kastet så langt frem i selen.

Sensor: En føler, der f.eks. registrerer omdrejninger, temperatur, tryk, ilt el.lign.

Servicebog: Den bog, hvori man kan se, hvad der skal udføres af vedligeholdelseseftersyn på bilen. Desuden er der plads til afstemplinger for udførte eftersyn på bilen.

Servopumpe: En pumpe, der skaber hydrauliktryk til tandstangen, hvilket gør det lettere at dreje rattet (hjælpestyring).

Servorem: En gummirem, der trækker servopumpen (som en generatorrem).

Sideairbag: Airbag, der er placeret i siden af sædet. Ved en sidekollision bliver man beskyttet af sideairbag'en mod at blive kastet ind i døren/B-stolpen.

Sikring: Lille elektrisk enhed, der kan lede en bestemt "mængde" strøm. Bliver mængden for stor, springer sikringen, og der kan ikke løbe strøm igennem overhovedet.

Sikringsboks: Det sted, hvor mange af bilens sikringer er placeret.

Skive: (Også  kaldet bremseskive.) Den enhed, der er spændt på hjulnavet, som bremseklodserne presses ind imod, så bilen bremser.

Skydelærer: Specielt måleinstrument, der kan måle ned til 1/10 nøjagtighed.

Skævbidder: Bidetang.

Skævbremsning: Når et hjulpar ikke bremser lige meget i højre og venstre side.

Slavecylinder: Del i den hydrauliske kobling. Denne cylinder bevæger et stempel, der igen bevæger udrykkerlejet, der påvirket trykpladen.

Slidbane: Den del af dækket, der har kontakt til vejbanen.

Smergellærred: Som sandpapir, det er bare lavet på en tynd lærredstype i stedet.

Specifikationer: Beskrivelse af bilens detaljer så som bilens størrelse, hvor meget motorolie motoren rummer, hvor meget kølervæske, der er på kølersystemet, hvilket dæktryk bilen skal køre med o.s.v.

Speedsensor: Enhed, der sidder i gearkassen og giver signal om bilens hastighed.

Spillerum: Afstand.

Spjæld: (Kaldes også gasspjæld.) Den klap, du regulerer med ude i spjældhuset eller karburatoren, når du træder på speederen.

Spjældhus: Det hus, hvori spjældet sidder. Denne enhed kan bedst sammenlignes med en karburator, dog tilsættes der som oftest ikke benzin her. Det er kun i monopoint-anlæg, at benzinen tilsættes her.

Spjældpotentiometer: Enhed, der registrerer spjældets vinkel og giver disse data til boksen.

Spole: Metalkerne med kobbertråd viklet udenom.

Sporestang: Justerbar forbindelsesstang mellem styrekuglen og tandstangen.

Sporing: Indstille forhjulene således, at de løber præcis som fabrikken foreskriver. Man justerer indstillingen af forhjulene på sporestangen.

Spændingsfald: Spændingen falder gennem en ledning p.g.a. dårlige forbindelser.

Starter: Den enhed, der driver motoren rundt, når den skal startes.

Starteromdrejninger: det antal motoromdrejninger/minut som starteren kan præstere.

Stelforbindelse: En ledning, der er forbundet til bilens karosseri.

Stelnummer/chassisnummer: Bilens identifikationsnummer, der er hugget ind i karosseriet.

Stempel: (I motor.) Dette er den enhed, der bliver trykket ned, når benzin-/luftblandingen antændes. Herved drives krumtappen rundt.

Stempel: (I bremsekaliber.) Den enhed i bremsekaliberen, der bliver presset ud af det hydrauliktryk, der opbygges når føreren træder på bremsen.

Stjerneskive: Speciel spændeskive, der har en meget ujævn overflade, som borer sig ind i det materiale, man spænder skiven imod.

Strækbolte: Topbolte, der giver sig (bliver længere), når de tilspændes.

Strømfordeler: Den enhed, der "fordeler" gnisterne ud til de rigtige tændrør/tændkabler.

Strømfordelerdæksel: Toppen af strømfordeleren, hvor rotoren kører rundt og fordeler gnisten til de forskellige tændkabler.

Styrekugle: Bevægelig led, der forbinder sporestangen med hjulnavet.

Styresignal/-strøm: En meget lille strømstyrke, der kan aktivere et relæ el.lign. Når relæet aktiveres, tilslutter dette hovedstrømmen til forbrugeren. 

Styrespindel: Dette er en komponent, der ikke findes på moderne biler. Styrespindlen (eller styrebolten) sad i gamle styretøjer og fastgjorde navetforbroen. I forbindelse med styretøjsvinkler benytter man dog stadig udtrykket som en tænkt linie gennem styretøjet.

Styretøj: Samlet betegnelse for alle komponenterne, der aktiveres, når du drejer på rattet.

Styretøjsvinkler: De forskellige vinkler, man kontrollerer, når man måler styretøjet ud.

Styrt: Også kaldet camber. Hjulets hældning indad eller udad i forhold til lodret. Styrtet er positiv, når hjulet hælder udad for oven.

Stænklap: En gummilap, der er fastgjort bag ved hjulet for at undgå stenslag og sprøjt fra hjulet.

Støddæmper: Som navnet siger, dæmper denne enhed stødene, der kommer fra hjulene. Hvis støddæmperen ikke var monteret sammen med fjederen, ville hjulene hoppe hen over vejen, når de havde været nede i en ujævnhed. 

Støddæmperhus: Det hylster, hvori støddæmperen er monteret i.

Stødstang: På ældre motorer lå knastakslen nede i motorblokken. Der var så stødstænger, der lavede forbindelsen mellem knastakslen og ventilerne/vippearmene.

Sugemotor: En almindelig motor, hvor luften suges ind, når stemplet går i bund. På en sugemotor er der ikke monteret turbo.

Svingarm: Kaldes også bærearm. Den nederste del i hjulophænget. Bærearmen støtter navet for neden.

Svinghjul: Det hjul, der sidder på enden af krumtapakslen, hvorpå koblingen er monteret.

Synchromesh: Enhed i gearkassen, der får to gearhjul til at rotere med samme hastighed, så man kan skifte gear uden at der kommer mislyde.

Syrefast: Noget, der kan tåle at være i kontakt med syre uden at tage skade.

Sædeskinne: Den skinne, hvorpå sædet er monteret, der gør det muligt at køre sædet frem og tilbage.

Søgerblad: Et tyndt stykke metal, som man kender tykkelsen på. Dette kan komme ind og måle afstanden mellem to emner (f.eks. mellem knastaksel og vippearm).

Takte: Sikre, at diverse komponenter står rigtigt i forhold til hinanden. Man takter motoren, når man skifter tandrem. D.v.s., at man sikrer sig, at krumtappen står rigtigt i forhold til knastakslen.

Takthjul: (Også kaldet knasthjul.) Det tandhjul, der sidder på enden af knastakslen, som tandremmen driver rundt.

Taktkæde: Den kæde, der bliver drevet af krumtappen og som driver knastakslen

Tandrem: Den rem, der trækker knastakslen rundt. Tandremmen er drevet at krumtapakslen.

Tandstang: Den enhed i styretøjet, der laver udveksling mellem ratbevægelsen og hjulenes udslag. 

Termostat: Den enhed, der åbner for kølervæskecirkulationen i kølersystemet, når kølervæsken er blevet tilstrækkelig varm.

Termostathus: Det hus, hvori termostaten er monteret.

Tilbehørsrem: (Også kaldet flersporsrem.) En gummirem, der ofte driver flere enheder. Den kan drive både generator, servopumpe og airconditionkompressor på en gang.

Tomgangsmotor: Styrer luftmængden, der ledes udenom gasspjældet, når dette er lukket. Tomgangsmotoren regulerer altså motoromdrejningerne i tomgang. Denne sidder kun på biler med elektronisk indsprøjtning.

Topbolte: De bolte, der spænder topstykket fast til motorblokken.

Topleje: (Kaldes også tårnleje.) Det leje, der sidder øverst på fjederbenet og gør det muligt for fjederbenet at dreje rundt, når man drejer på rattet. Lejet danner den drejelige forbindelse mellem fjederbenet og tårnet.

Toppakning: Den pakning, der ligger mellem topstykket og motorblokken. Denne pakning skal kunne modstå kompressionstrykket.

Topstykke: Den øverste del af motoren. Topstykket er spændt på motorblokken. Knastakslen ligger oftest i topstykket, ligesom indsugnings- og udstødningsventilerne er monteret i topstykket.

Torpedoplade: Karosseriadskillelsen mellem kabine og motorrum.

Transmission: Overføring af kraft - på biler er transmissionen overførsel af motorkraften via kobling til gearkasse, differentiale, kardanaksel/drivaksler til hjulene.

Tromle: (Også kaldet bremsetromle.) Den enhed, som bremsebakkerne bliver presset ud imod af trykket fra hjulcylinderen. Tromlen, og hermed hjulet, bremses herved ned. 

Tromlebremse: Den type bremser, der fungerer ved at to bremsebakker presses ud mod en bremsetromle.

Trykføler: En føler, der registrerer det aktuelle tryk i omgivelserne. Dette er især vigtigt, hvis bilen kører i bjerge, hvor trykket er lavt. Så skal boksen kompensere på indsprøjtningsmængden. 

Trykplade: Halvdelen af koblingen - dette er den del, hvorpå fingrene sidder, som udrykkerlejet trykker på.

Trækaksel: (Kaldes også drivaksel.) Aksel, der overfører kraften fra differentialet til hjulene.

Trækakselmanchet: (Kaldes også drivakselmanchet.) Den gummimanchet, der sidder uden om kardanleddet og sørger for at fedtet bliver ved leddet og smører det.

Turbo: En luftpumpe, der pumper ekstra luft ind i kompressionsrummet, så der bliver en bedre fyldning. Dette giver en bedre ydelse på motoren.

Tændingsanlæg: Samlet betegnelse for alle komponenterne, der har med generering af gnisten at gøre.

Tændingsmodul: Dette sad på mange biler, før der var en egentlig indsprøjtningsboks, men da det elektroniske tændingsanlæg var udbredt. 

Tændkabel: Dette kabel går fra tændspolen og ned til tændrøret.

Tændrør: Når der sendes en stor spænding ned på tændrøret, laver dette en gnist, der tænder benzin-/luftblandingen inde i kompressionsrummet.

Tændrørsbom: På nogle biler (og især nye biler) sidder der ikke tændkabler og en decentralt placeret tændspole. Til gengæld sidder der en tændspole til hvert tændrør, og disse spoler er ofte sammenbygget, så de danner en bom henover tændrørene.

Tændrørshætte: Dette er den enhed, der forbinder tændkablet med tændrøret

Tændspole: Denne enhed genererer den høje spænding, der skal til for at skabe gnisten nede i tændrøret.

Tårn: Den del af karosseriet, der er udformet som et tårn, hvorinde fjederbenet sidder.

Tårnleje: (Kaldes også topleje). Det leje, der sidder øverst på fjederbenet og gør det muligt for fjederbenet at dreje rundt, når man drejer på rattet. Lejet danner den drejelige forbindelse mellem fjederbenet og tårnet.

Udrykkerarm: Den arm, koblingskablet er fastsat på ude på gearkassen. Ved aktivering af koblingspedalen trækker man i udrykkerarmen, og denne aktiverer koblingen.

Udrykkerleje: Det leje, der går ind og trykker på fingrenetrykpladen, når man træder på koblingspedalen.

Udstødningsmanifold: Den enhed, der sidder monteret på topstykket, hvor udstødningsgassen ledes ud af topstykket.

Udstødningsventil: Den ventil, der åbner, når stemplet er trykket i bund af forbrændingen. Så skal gasserne fra forbrændingen ledes væk, og dette sker gennem udstødningsventilen.

Udveksling: Betyder at hjulene ikke kører rundt med samme omdrejningstal som motoren.

Unbrakobolt: Bolt, hvor bolthovedet er rundt på den udvendige side, mens der er en 6-kantet fordybning i midten af bolthovedet. Her kan man sætte unbrakonøglen ned og spænde bolten.

Unbrakonøgle: 6-kantet nøgle, der bruges til at spænde unbrakobolte med.

Undervogn: "Bunden" af bilen, som består af bremsekomponenter, styretøj, forbro m.v.

Vandkanaler: Kanaler inde i motorblokken og topstykket, hvor vandet pumpes rundt for at køle motoren af.

Vandpumpe: Enhed, der får kølevandet til at cirkulere i kølesystemet.

Vandpumpetang: Polygribtang.

Vandtemperaturføler: Føler, der registrerer kølevandstemperaturen og sender signalet videre til boksen eller til instrumentgruppen.

Varmeapparat: Den enhed, hvorigennem kølevandet cirkulerer og afgiver varme til kabinen.

Ventildæksel: Det øverste dæksel på motoren, der dækker over ventilerne/vippearmene/knastakslen.

Ventiloverlapning: Når både udstødningsventilen og indsugningsventilen står åben på samme tid.

Vippearme: Nogle motorer er opbygget på den måde, at knastakslen aktiverer vippearmene, der danner forbindelse over til ventilerne eller stødstængerne.

Viskertræk: Stangsystem, der får de to viskerarme til at køre parallelt v.h.a. kun en viskermotor.

Volt: Måleenhed for spænding.

Voltmeter: Måleapparat, der kan måle spændingen.

Vulkanisering: Fastgørelse af gummi. Det kan være på gummibøsninger, hvor gummiet vulkaniseres fast på metalbøsningen eller det kan være på dæk, hvor slidbanen vulkaniseres fast på karkassen.

ØD-giver: Øverste Dødpunkt står ØD for. Hver gang krumtappen har roteret en omgang, giver ØD-giveren signal til boksen.