ABS:
Anti-Blokerings-System. Selvom man træder så hårdt på
bremsepedalen, man kan, blokerer bilen ikke.
ABS-føler:
Den lille spole, der sidder ude ved hjulet.
Afbalancering:
Kontrol af vægtbalancen på et hjul. Hjulet sættes op i et
specielt apparat, der kan fortælle, hvor der skal monteres vægtklodser
for at hjulet kommer i balance.
Airbag:
Oppustelig "ballon", der ved et sammenstød bliver
pustet op på brøkdele af et sekund, og derved beskytter personer
mod at blive kastet ind i rat, instrumentbord, B-stolpe
el.lign.
Aircondition:
(Også kaldet klimaanlæg.) Et
system, der køler luften ned og sender det ind i kabinen, så man
kan opretholde en lavere temperatur end den udefra kommende luft. Man
kan selv bestemme temperaturen i kabinen - normalt fra omkring
14 grader C og opad.
Aircondition-kompressor:
En pumpe, der skaber tryk og får kølemidlet til at cirkulere i
aircondition-kølesystemet.
Akkumolator:
Batteri, normalt med en mærkespænding på 12 volt.
Ampere:
Måleenhed for strøm. Forkortes med bogstavet A
Amperemeter:
Måleapparat, der kan måle strømstyrken.
Amperetang:
Enhed, der sidder på måleinstrumenter, som kan måle strømstyrke.
Normalt skal man forbinde et amperemeter
i serie for at måle strømstyrken, men med en amperetang kan man
sætte denne rundt om ledningen, man vil måle på. Man skal
altså ikke til at afmontere nogle ledninger og sætte
amperemeteret ind i serieforbindelse for at lave målingen.
Ankerplade:
Den bagplade, som bremsebakkerne i en tromlebremse
er fastgjort til.
A-Stolpe:
Den stolpe, der er ude ved kanten af frontruden.
Automatgearkasse:
En gearkasse, der selv skifter gear, når
motoromdrejningerne ikke længere passer til bilens fart. Der er
kun en speederpedal og en bremsepedal i biler med automatgear. På
nogle ældre modeller er der dog også en kickdownpedal.
Bagbro:
På biler, hvor baghjulene er forbundet i kraft af
affjedringssystemet, kaldes denne forbindelse for bagbroen.
Bagtøj:
Findes kun på baghjulstrukne og 4-hjulstrukne biler. Bagtøjet
vender kraften, der kommer oppe fra motoren, fra en langsgående
kraft til en tværgående kraft. Desuden er der indbygget differentiale
i bagtøjet.
Bakker:
(Kaldes også bremsebakker.) Den komponent
i tromlebremsen, som presses ud mod bremsetromlen
af hjulcylinderen. Dette bevirker, at
hjulet bremses.
Baklys:
Det hvide lys, der tændes bag på bilen, når den sættes i
bakgear.
Baklyskontakt:
Kontakt, der normalt er monteret udefra ned i gearkassen.
Når bilen sættes i bakgear danner denne forbindelse, så
der kommer baklys på bilen.
Bar:
Måleenhed for tryk. 1 bar = 14,502 psi.
Batterisyre:
Den væske, der er inde i en batteriet/akkumulatoren.
Begrænserventil:
En ventil i bremsesystemet, der begrænser trykket til
bagbremserne, så baghjulene ikke blokerer før forhjulene.
Belægninger:
(Også kaldet bremsebelægninger
når der tales om bremser.) Dette er selve det materiale, der
bliver presset ind og har kontakt med bremseskiven
eller bremsetromlen. Belægningerne er
varmebestandigse.
Benzinfilter:
Et filter, monteret på benzintilførselsslangen mellem tanken
og motoren.
Benzinpumpe:
Pumpe, som pumper benzinen fra tanken op til karburatoren
eller indsprøjtningsdyserne.
Benzintrykregulator:
Enhed, der regulerer benzintrykket til indsprøjtningsdyserne.
Blinkrelæ:
Relæ, der styrer blinklyset.
Bremsebakke: (Kaldes
også bakker.) Den komponent
i tromlebremsen, som presses ud mod bremsetromlen
af hjulcylinderen. Dette bevirker, at
hjulet bremses.
Bremsebelægninger:
(Også kaldet belægninger når der
tales om bremser.) Dette er selve det materiale, der bliver
presset ind og har kontakt med bremseskiven
eller bremsetromlen. Belægningerne er
varmebestandige.
Bremseforstærker:
En enhed, der forstærker trykket, når du træder på
bremsepedalen. Er denne enhed ude af funktion, skal man træde
meget hårdt på bremsen for at standse bilen.
Bremsekaliber:
(Også kaldet kaliber.) En hydraulisk
enhed, der presser bremseklodsen ind
mod bremseskiven, når man træder på
bremsepedalen.
Bremseklods:
Denne enhed presses ind mod bremseskiven
af bremsekaliberen. Bremseklodsen er
lavet af et specielt materiale, der kan tåle den varme der opstår
ved friktionen, når den presses ind mod den roterende bremseskive.
Bremsepasta:
Smøremiddel, der bruges i glidebøssene.
Bremseprøvestand:
En form for rullefelt, hvor man kan køre et hjulpar ned ad gangen
og prøve sine bremser af. På et sæt visere eller via et display, kan man så se,
hvordan bremserne bremser i forhold til hinanden.
Bremserør:
De rør, hvorigennem bremsevæsken ledes ud til hjulbremserne.
Bremseskive:
(Også kaldet "skive".) Den enhed,
der er spændt på hjulnavet, som bremseklodserne
presses ind imod, så bilen bremser.
Bremseslange:
En armeret slange, der forbinder bremserørene
på det faste karosseri med bremserør
eller andre bremsedele på de bevægelige hjulophæng.
Ved overgangen mellem karosseri og hjulophæng er det nødvendigt
med en fleksibel slange.
Bremsestøv:
De partikler, der slides af belægningerne
under nedbremsning.
Bremsetromle:
(Også kaldet tromle.) Den enhed, som bremsebakkerne
bliver presset ud imod af trykket fra hjulcylinderen.
Tromlen, og hermed hjulet, bremses derved ned.
Bremsevæske:
En speciel væske, der bruges i bremsesystemet. Denne væske
begynder ikke at koge før temperaturen når op omkring 250 grader
C.
Brændstoffilter:
Filter, der sidder på forsyningsslangen mellem tanken og
dieselmotoren på en dieselbil.
B-Stolpe:
Stolpen bag fordøren.
Bundkar: Den
nederste del af motoren, hvori den del af motorolien,
der ikke bliver pumpet rundt, ligger.
Bundprop:
Den "prop", der sidder i bundkarret
eller nederst på gearkassen, hvor man
tapper olien af.
Bærearm:
Kaldes også svingarm. Den nederste del i hjulophænget.
Bærearmen støtter navet for neden.
Bærekugle:
Det bevægelige led, der sidder mellem bærearm
og navet.
Camper:
Også kaldet styrt. Hjulets hældning indad
eller udad i forhold til lodret. Camper er positiv, når hjulet hælder
udad for oven.
Caster:
Styrespindelens hældning bagover målt i forhold til lodret.
Centreringsdorn:
Specialværktøj, der bruges når en kobling
skal monteres. Dette værktøj følger normalt med, hvis man køber
et originalt koblingskit (dette indeholder koblingsplade,
trykplade, udrykkerleje
og centreringsdorn).
Chassisnummer/stelnummer:
Bilens identifikationsnummer, der er hugget ind i karosseriet.
CO:
Kulilte.
CO2:
Kultveilte.
C-stolpe:
Den stolpe, der er bag bagdøren (eller bag bagerste siderude på
en 3-dørs model).
Cylinder:
Den del af motorblokken, hvori stemplet
bevæger sig op og ned.
Datablad:
Samlede vigtige oplysninger/mål/tilspændinger på en specifik
model.
Differentiale:
Den enhed i gearkassen eller bagtøjet,
der gør det muligt for hjulene på samme aksel at dreje rundt med
forskellig hastighed.
Donkraft:
Enhed, der kan løfte en tung byrde. Den donkraft, der ligger i en
bil kan løste ca. 400-500 kg, mens man kan få værkstedsdonkrafte,
der kan løfte op til flere tons.
Driftsbremsen:
I daglig tale kaldet fodbremsen - den
bremse man under normale omstændigheder benytter til at nedbremse
bilen med.
Driftstemperatur:
Den temperatur, som motoren arbejder ved, når den er varm.
Drivaksel:
(Kaldes også trækaksel.) Aksel,
der overfører kraften fra differentialet
til hjulene.
Drivakselmanchet:
(Kaldes også trækakselmanchet.)
Den gummimanchet, der sidder uden om kardanleddet
og sørger for at fedtet bliver ved leddet og smører det.
D-stolpe:
Stolpen ved bagklappen på en stationcar.
Dæk:
Den gummiring, der sidder rundt om fælgen. Dækkene
er den eneste kontakt mellem bilen og vejbanen.
Dækmønster:
De riller, der er i slidbanen.
Dæktryk:
Det lufttryk der er inde i dækket, så man
ikke kører nede på fælgen.
Dørfals:
Den kant, der er rundt i døråbningen på karosseriet.
Ekspansionsbeholder:
Den beholder, hvor kølervæsken kan
stige op i, når den bliver varm og udvider sig.
Elrudehejs:
Hele den enhed, der får elektriske sideruder til at køre op
eller ned.
Elvinge:
Elektrisk drevet kølervinge. (Ses også
at være navnet på en bilforhandler
Elvinge.dk)
Filterhus:
Et hus, hvori der monteres en form for filter. Ofte monteres brændstoffilteret
i et filterhus.
Fingrene:
Den del af trykpladen, som udrykkerlejet
går ind og presser på. Når der presses ind på fingrene, trækkes
trykpladen væk fra koblingsbelægningen,
så denne ligger løst mellem trykpladen og svinghjulet.
Nu er der koblet ud.
Fjederben:
Samlet betegnelse for støddæmper,
fjeder, tårnleje og evt. hele navklumpen.
Fjederskål:
Den skål, som fjederen ender - og hviler - i.
Fjederspænder:
Specialværktøj, der kan presse fjederen sammen, mens den er
monteret på fjederbenet.
Fjernlys:
Langt lys.
Flanche:
Plan anlægsflade.
Flersporsrem:
(Også kaldet tilbehørsrem.) En
gummirem, der ofte driver flere enheder. Den kan drive både generator,
servopumpe og airconditionkompressor
på en gang.
Fodbremsen:
Den bremse, man under normale omstændigheder benytter til at
nedbremse bilen med.
Forbro:
En separat enhed, der boltes på karosseriet
under motorrummet. På forbroen er tandstang
og diverse dele fra hjulophæng
fastgjort. Desuden støtter motoren ofte på forbroen.
Forbrændingsrum:
Derinde, hvor selve forbrændingen af benzin-/luftblandingen foregår.
I princippet det samme som kompressionsrum.
Forrør:
Den forreste del af udstødningsrøret. Forrøret sidder monteret
på udstødningsmanifolden.
Fyldning:
Betegnelse for den mængde luft, der befinder sig inde i kompressionsrummet.
Man opnår en bedre fyldning når der er turbo
på en motor end på en almindelig sugemotor.
Fælg:
Den komponent, hvorpå dækket monteres. Fælget gør det muligt
at fastgøre dækket til hjulnavet.
Gasspjæld:
(Kaldes også spjæld.) Den klap, du
regulerer med ude i spjældhuset eller karburatoren,
når du træder på speederen.
Gearkasse:
Den enhed, der skaber udvekslingen
mellem motoren og hjulene, så hjulene ikke skal køre med samme
omdrejningstal som motoren.
Generator:
Den enhed, der producerer strøm til bilen. Overskudsstrøm lades
på batteriet.
Generatorrem:
Den kilerem eller gummirem, der driver generatoren.
Generere:
Lave, skabe.
Glidebøs:
På en bremsekaliber er der en fast
og en bevægelig del. Den bevægelige del er monteret på den
faste del med et glidebøs.
Hardyskive:
Gummiplade, der sidder mellem ratakslen og
tandstangen. Hardyskiven optager
vibrationer fra styretøjet.
Hjulcylinder:
Den hydrauliske enhed, der presser bremsebakkerne
ud mod bremsetromlen, når man træder
på bremsen.
Hjulleje:
Det leje, der sidder helt ude ved hjulet og gør det muligt for navet
at dreje rundt.
Hjulophæng:
Dette kaldes alle komponenterne, der
sidder mellem bilens karosseri og selve
hjulene.
Hovedcylinder:
(Bremser) Cylinderen, der sidder ude på torpedopladen,
hvortil alle bremserørene er ført.
Heri opbygges bremsetrykket v.h.a. pedalkraften hjulpet af bremseforstærkeren.
(Kobling) Den cylinder som sidder nede ved koblingspedalen,
der opbygger det hydrauliske tryk i
koblingssystemet.
Hydraulik:
Kraft overført v.h.a. væske.
Hydraulisk
ventilløfter: En enhed, der ligger lige mellem knastakslen
og ventilen. Ventilløfteren
sørger for, at der altid er det rigtige spillerum
mellem knastaksel og ventilløfter.
Højgearsakslen:
Den indgående aksel i gearkassen, som koblingen
går ind over.
Håndbremsen:
Normalt er det det håndtag, der sidder mellem sæderne og som
samtidig er den lovpligtige nødbremse.
Håndbremsearm:
Den arm, der er fastgjort på en af bremsebakkerne
eller på bremsekaliberen, og som
håndbremsekablet er fastgjort til.
Håndbremsekabel:
Det kabel, der går fra håndbremsen
og ned til håndbremsearmen nede i
hjulbremsen.
Indsprøjtningsboks:
(Det samme som motorstyringsboks.)
Den elektroniske hjerne i hele indsprøjtningssystemet på
motoren. Denne får informationer fra alle sensorerne,
og ud fra disse informationer styrer den indsprøjtningen af
benzin, så motoren altid kører med den rigtige blanding af
luft/benzin.
Indsprøjtningsdyse:
Den dyse, der får signal fra boksen
til at sprøjte en bestemt mængde benzin ind i indsugningsluften.
Indsugningsmanifold:
Den enhed, der sidder på topstykket,
hvor indsugningsluften bliver ledt ind i topstykket til de
forskellige cylindre.
Indsugningstrykføler:
(Kaldes også manifoldtrykføler.)
En føler, der registrerer det aktuelle tryk lige der, hvor
føleren er monteret i indsugningssystemet. Denne information skal
indsprøjtningsboksen bruge.
Indsugningsventil:
(I topstykke.) Den enhed, der åbner, så benzin-/luftblandingen
kan komme ind i kompressionsrummet.
Når der er fyldt op, lukker ventilen igen.
Induktionsstrøm:
Når en magnet bevæges forbi en spole,
dannes en lille strøm.
Instruktionsbog:
Den bog, der følger med bilen fra ny af, der forklarer alle
funktioner af bilen, giver gode råd om kørslen, indeholder
tekniske specifikationer m.m.
Ir:
Det hvid-grønne "pulver", der dannes på aluminium,
når det bliver udsat for vand/fugt og ilt gennem længere tid.
Kabineblæser:
Den blæser, du kan tænde for, der afdugger frontruden indvendig.
Kaliber:
(Også kaldet bremsekaliber.) En
hydraulisk enhed, der presser bremseklodsen
ind mod bremseskiven, når man træder
på bremsepedalen.
Karburator:
Den enhed, der forstøver benzinen i luften. Karburatoren bruges
dog ikke mere på nye biler.
Kardanaksel:
Aksel med led, så kraften kan overføres til en anden aksel,
hvor akslerne står skævt i forhold til hinanden.
Kardanled:
Leddet, der overfører kraften mellem to aksler, der står skævt
i forhold til hinanden.
Karkasse:
Den inderste del af et dæk - den del, der
ligger inden under slidbanen.
Karosseri:
Overbygningen på bilen. Bilen er opbygget af en undervogn
og et karosseri.
Katalysator:
Enhed i udstødningslinien, der skaber en kemisk reaktion, som
fjerner de skadelige stoffer i udstødningsgassen.
CO + O2 -> CO2
Kulilte reagerer med ilt og der dannes kuldioxid, som er
uskadelig.
HC + O2 -> H2O
+ CO2 Uforbrændt benzin og ilt reagerer og
bliver til vand og kuldioxid.
2NO + CO -> N2 + CO2
NOx'er (skadelige partikler) og kulilte bliver til
nitrogen og kultveilte.
Kickdownpedal:
Pedal, der sidder i nogle ældre biler med automatgear. Når man
træder på pedalen, skifter automatgearkassen et gear ned, så
man opnår en hurtigere acceleration, f.eks. ved overhaling.
Kilerem:
Den "gammeldags" udgave af generatorremmen.
Denne gummirem er kileformet og er magen til den type, der sidder
på havefræsere, rundsave o.s.v.
Klemme:
(Når der tales om ledningsforbindelser.) Man betegner en
ledningsforbindelse med tændingsplus i for en klemme 15, og en
ledningsforbindelse med konstantplus i for en klemme 30 o.s.v.
Klimaanlæg:
(Også kaldet aircondition.) Et
system, der køler luften ned og sender det ind i kabinen, så man
kan holde en lavere temperatur en den udefra kommende luft. Man
kan selv bestemme temperaturen i kabinen, normalt nede fra omkring
14 grader C. og opad.
Knastaksel:
Speciel aksel med "knaster" på, der aktiverer udstødnings-/indsugningsventilerne
på de rigtige tidspunkter.
Knasthjul:
(Også kaldet takthjul.) Det tandhjul, der
sidder på enden af knastakslen, som tandremmen/taktkæden
driver rundt.
Kobberfedt:
Speciel varmebestandig fedt, der indeholder kobberpartikler.
Kobling:
Enhed, der bryder forbindelsen mellem motor og gearkasse.
Koblingskabel:
Det kabel, der overfører kraften fra koblingspedalen og ud til
selve koblingen.
Koblingsplade:
Den "skive" med koblingsbelægningen på, der sidder
mellem svinghjulet og trykpladen.
Koblingspunkt:
Det punkt på koblingspedalvandringen, hvor koblingen
lige begynder at tage ved.
Komponent:
En del/enhed, f.eks. en bremsekaliber
eller en håndbremsearm.
Kompressionsmåling:
Med et specialværktøj måler man trykket nede i kompressionsrummet
ved starteromdrejninger.
Kompressionsrum:
Dette er det rum, der er over stemplet,
hvori benzin-/luftblandingen befinder sig, når det antændes og
derved trykker stemplet ned.
Kompressionstrykket:
Det tryk, der opstår inde i kompressionsrummet.
Komprimere:
Sammenpresse.
Kondensvand:
Vanddampe, der fortættes, når den varme dampholdige luft møder
kold luft eller en kold overflade.
Kontramøtrik:
En møtrik skrues ind mod en anden møtrik på et gevindstykke.
Dette låser de to møtrikker, så de ikke bevæger sig.
Krumtapaksel:
Hovedakslen i motoren. Denne aksel bliver tvunget rundt, når stemplet
bliver presset ned af trykforøgelsen i kompressionsrummet.
Krumtaphus:
Den nederste del af motorblokken, hvori krumtappen
ligger.
Krumtappakdåse: I
hver ende af motoren stikker krumtappen
ud. Her sidder der en pakdåse, der holder
motorolien inde i motoren.
Krængningsstabilisator:
En stålstang, der forbinder det højre hjul med det venstre hjul.
Når bilen krænger (hælder) til højre, bliver det højre hjul
presset op mod hjulkassen. Krængningsstabilisatoren vil bevirke,
at det venstre hjul også bliver presset op mod hjulkassen,
hvorfor bilen ikke vil krænge så meget, sammenlignet med en
situation, hvor der ikke var monteret nogen
krængningsstabilisator.
Kæntrer:
Vælter/vipper.
Kæret:
Mørnet.
Køler:
Komponent, der sidder forrest i motorrummet, hvorigennem kølervæsken
løber. Køleren er forsynet med en masse lameller, hvorved varmen
bedre bliver ledt væk fra væsken.
Kølerdæksel:
Det dæksel, der sidder på køleren
eller ekspansionsbeholderen,
hvor man hælder kølervæske på
systemet.
Kølersystem:
Samlet betegnelse for det system, der transporterer kølervæsken
rundt i motoren og ud i køleren.
Kølervinge:
Den propel, der sidder lige foran eller bagved køleren.
Kølervingen kan være elektrisk styret, temperaturstyret af en
voksenhed eller også kan den køre hele tiden.
Kølervæske:
Speciel væske, der skal fyldes på køleren.
Bedste forhold er 1:1. Kølervæsken gør, at kølersystemet
ikke fryser til is ved almindelige vintertemperaturer. Desuden
forhindrer kølervæsken, at vandkanalerne inde i motoren begynder
at ruste eller irre.
Ladestrøm:
Den mængde strøm, som generatoren
producerer.
Lambdasonde:
Iltmåler, der registrerer iltindholdet i udstødningsgassen og
sender dette signal op til indsprøjtningsboksen.
Locktite®:
En speciel væske, man smører på et gevind, f.eks. på en bolt,
og derefter monterer man bolten. Væsken størkner og bolten er
låst fast. Man kan dog godt skrue en ud igen, men den går meget
stramt. Bolten kan ikke rasle løs af sig selv.
Luftfilter:
Filter, der renser den luft, der suges ind i motoren og blandes
med benzinen. Er der ikke noget luftfilter, kan der komme sandkorn
ind i motoren og disse kan ødelægge cylinderen.
Luftfilterkasse:
Den kasse, hvori luftfilteret er
monteret.
Luftmassemåler:
Enhed, der sidder i luftindsugningsrøret og måler den mængde af
luft, der suges ind i motoren. Disse informationer skal bruges i
beregningen af mængden af benzin, der skal tilsættes.
Lufttemperaturføler:
Føler, der registrerer temperaturen på den indsugede luft.
Lydpotte/lyddæmper:
Enhed, der sidder på udstødningsrøret og dæmper lyden fra
motoren, der ledes ned gennem udstødningsrøret.
Lygtejusteringsapparat:
Apparat, der kontrollerer, at nærlyset har
det rigtige fald, så det ikke blænder, og at fjernlyset
lyser ligeud og ikke unødigt ud til siderne.
Låsering:
En ring, der er åben med to øjer. Denne ring placeres - enten
ved at udvide den eller presse den sammen - på en aksel. Nu er
der ikke noget, der kan passere hen over dette punkt, da ringen
ligger højere end akslens overflade.
Manifoldtrykføler:
(Kaldes også indsugningstrykføler.)
En føler, der registrerer det aktuelle tryk lige der, hvor
føleren er monteret i indsugningssystemet. Denne information skal
indsprøjtningsboksen bruge.
Manometer:
Viserinstrument, der viser trykket i bar eller psi.
Medløberhjul:
En rulle, der ofte sidder ved tandremmen
eller generatorremmen/tilbehørsremmen,
der kun styrer remmens retning.
Millimeterskrue:
Måleinstrument, der kan måle ned til 1/100 nøjagtighed.
Modstand:
Man måler modstanden i Ohm.
Moment:
Når noget spændes moment, betyder det, at man tilspænder det
med en bestemt kraft. Der findes specialværktøj, man kan
indstille til at spænde med et bestemt moment.
Monopoint:
Indsprøjtningsanlæg, hvor der kun er en indsprøjtningsdyse,
som er placeret i spjældhuset.
Motorblok:
Hoveddelen af motoren. Blokken er den del, hvori krumtappen
og cylindrene befinder sig.
Motorolie:
Den olie, der smører alle lejer og andre bevægelige dele i
motoren.
Motorstyringsboks:
(Det samme som indsprøjtningsboks.)
Den elektroniske hjerne i hele indsprøjtningssystemet på
motoren. Denne får informationer fra alle sensorerne,
og ud fra disse informationer styrer den indsprøjtningen af
benzin, så motoren altid kører med den rigtige blanding af
luft/benzin.
Multimeter:
Måleapparat, der kan måle flere forskellige ting. Som oftest er
det volt, ampere og modstand,
der kan måles med et multimeter.
Multipointindsprøjtning:
Der er en indsprøjtningsdyse
for hver cylinder. Dyserne sidder normalt
i indsugningsmanifolden tæt
ved indsugningsventilerne.
Nav:
Roterende del hvori hjullejet sidder.
På navet fastspændes bremseskiven og
hjulet normalvis. Ofte betegner man hele den nederste
"klump", der er fastspændt på støddæmperen/støddæmperhuset,
som navet.
Nm:
Newton-meter. Enhed for kraft.
Nærlys:
Kort lys.
Nødbremse:
En bremse, der skal aktiveres mekanisk. I tilfælde af svigt på driftsbremsen,
skal denne bremse kunne aktiveres uafhængigt deraf.
Ohmmeter:
Måleapparat, der måler modstanden gennem
en ledning eller gennem en komponent.
Oliefilter:
Filter, hvorigennem motorolien strømmer,
så urenheder bliver filtreret fra.
Oliekanaler:
Kanaler inde i motorblokken og topstykket,
hvor motorolien transporteres rundt for
at komme frem til de steder, hvor der skal smøres.
Oliepind:
Dette er den stang, der indikerer, hvor meget motorolie,
der er på motoren. Stangen trækkes op fra røret og niveauet
aflæses.
Olietrykskontakt:
Kontakt ude i motoren, der indikerer, om der er olietryk på
motoren. De der ikke olietryk, bliver motoren ikke smurt, og den
tager skade i løbet at meget få sekunder.
Omløber:
Når et rør skal skrues fast på en enhed, sidder der en omløber
på røret. I omløberen er der skåret gevind, og omløberen kan
så monteres på en gevindstykke. Når omløberen spændes til,
slutter røret tæt til enheden.
O-ring:
Rund gummipakning.
Overstyrer:
Biler drejer mere, end den skulle ifølge ratudslaget.
Pakdåse:
En rund enhed, man monterer i et hul - f.eks. hvor en trækaksel
går ind i gearkassen (differentialet).
Pakdåsen har inderst nogle læber, der klemmer om akslen, når
denne monteres. Nu kan olien ikke løbe ud af gearkassen ved
akslen.
Parabol:
Det buede blanke, der sidder bag lygteglasset i alle lygter.
Pedalkonsol:
Hele den enhed, hvorpå speeder-, bremse- og koblingspedal er
fastgjort.
Platiner:
Kontaktsæt, der afbryder primærspændingen
i tændingskredsløbet. Når primærspændingen afbrydes, dannes sekundærspændingen
i tændspolen, og denne spænding bliver
til gnisten ude ved tændrøret.
Plejlstang:
Den stang, der forbinder stemplet med krumtappen.
Pollenfilter:
Enhed, der sidder og filtrerer den luft, der kommer ind i kabinen.
Filtret er så fint, at pollen filtreres fra, og
"sidegevinsten" er, at bilen ikke bliver nær så
støvet indvendig, sammenlignet med at man kører uden dette
filter.
Polsterklamme:
Specielle "clips, der er lavet af metal. Disse clips bruges
når man f.eks. monteret et sædebetræk på et sædestel.
Clipsene klemmes sammen med en tang og går gennem betrækket og
låser det fast til sædestellet.
Polygribtang:
Vandpumpetang.
Positionslys:
Parkeringslys.
Primærspænding:
Den lavspænding, der løber gennem platinerne
og op til tændspolen i et gammeldags
tændingsanlæg.
Prøvetændrør:
Et specielt tændrør, man monterer i tændrørshætten,
og som så sættes til stel med en speciel klemme. Så kan man se,
om der kommer en gnist ud af dette tændkabel.
psi:
Måleenhed for tryk. 1 psi = 0,0689 bar.
Påfyldningsprop:
Den "prop", man afmonterer for at fylde en væske på en
enhed (f.eks. den prop, man afmonterer, for at fylde gearolie på gearkassen).
Rataksel:
Den forbindelse, der går helt oppe fra rattet og ned til tandstangen.
Ratskjold:
Det skjold, der sidder lige bag rattet.
Relæ:
Elektrisk komponent, der ved at få
tilført en styrestrøm kan
tilslutte en strømforbruger. Man giver et signal til relæet og
dette signal får enheden til at starte op. Strømforsyningen til
enheden går altså ikke gennem kontakten - den skal kun op til
relæet.
Remskive:
En skive eller et drivhjul, der driver en generatorrem
eller en tilbehørsrem.
Remstrammerhjul:
En rulle, der sidder og strammer en tandrem
eller generatorrem/tilbehørsrem
op. Man kan justere på remstrammerhjulet, så det strammer remmen
op.
Retholdt:
Et stykke metal, der er 100% lige, så man kan kontrollere om et topstykke
eller en motorblok krummer eller er skæv
på en anden måde.
Rotor:
Inde i strømfordeleren sidder
der for enden af akslen en enhed, der "afleverer"
gnisten til de forskellige tændkabler,
der er påsat strømfordelerdækslet.
Rust:
Kemisk reaktion, der foregår når vand og ilt er tilstede på
metal. Metallet "koger" op og går i opløsning.
Sekundærspænding:
Den spænding, der skabes i tændspolen,
når primærspændingen afbrydes
af platinerne. Sekundærspændingen føres
ud til tændrørene, hvor gnisten dannes.
Selestrammer:
Ved en kollision strammes sikkerhedsselen til, så man ikke når
at bliver kastet så langt frem i selen.
Sensor:
En føler, der f.eks. registrerer omdrejninger, temperatur, tryk,
ilt el.lign.
Servicebog:
Den bog, hvori man kan se, hvad der skal udføres af
vedligeholdelseseftersyn på bilen. Desuden er der plads til
afstemplinger for udførte eftersyn på bilen.
Servopumpe:
En pumpe, der skaber hydrauliktryk
til tandstangen, hvilket gør det lettere
at dreje rattet (hjælpestyring).
Servorem:
En gummirem, der trækker servopumpen
(som en generatorrem).
Sideairbag:
Airbag, der er placeret i siden af sædet.
Ved en sidekollision bliver man beskyttet af sideairbag'en mod at
blive kastet ind i døren/B-stolpen.
Sikring:
Lille elektrisk enhed, der kan lede en bestemt "mængde"
strøm. Bliver mængden for stor, springer sikringen, og der kan
ikke løbe strøm igennem overhovedet.
Sikringsboks:
Det sted, hvor mange af bilens sikringer er
placeret.
Skive:
(Også kaldet bremseskive.) Den
enhed, der er spændt på hjulnavet, som bremseklodserne
presses ind imod, så bilen bremser.
Skydelærer:
Specielt måleinstrument, der kan måle ned til 1/10 nøjagtighed.
Skævbidder:
Bidetang.
Skævbremsning:
Når et hjulpar ikke bremser lige meget i højre og venstre side.
Slavecylinder:
Del i den hydrauliske kobling.
Denne cylinder bevæger et stempel, der igen bevæger udrykkerlejet,
der påvirket trykpladen.
Slidbane:
Den del af dækket, der har kontakt til
vejbanen.
Smergellærred:
Som sandpapir, det er bare lavet på en tynd lærredstype i stedet.
Specifikationer: Beskrivelse af
bilens detaljer så som bilens størrelse, hvor meget
motorolie motoren rummer, hvor meget
kølervæske, der er på
kølersystemet, hvilket
dæktryk bilen skal køre med o.s.v.
Speedsensor:
Enhed, der sidder i gearkassen og giver
signal om bilens hastighed.
Spillerum: Afstand.
Spjæld: (Kaldes også gasspjæld.)
Den klap, du regulerer med ude i spjældhuset
eller karburatoren, når du træder på
speederen.
Spjældhus: Det hus, hvori
spjældet sidder. Denne enhed kan bedst
sammenlignes med en karburator, dog
tilsættes der som oftest ikke benzin her. Det er kun i
monopoint-anlæg, at benzinen tilsættes
her.
Spjældpotentiometer: Enhed,
der registrerer spjældets vinkel og giver
disse data til boksen.
Spole: Metalkerne med kobbertråd viklet udenom.
Sporestang: Justerbar
forbindelsesstang mellem styrekuglen og
tandstangen.
Sporing: Indstille forhjulene således, at de løber præcis
som fabrikken foreskriver. Man justerer indstillingen af
forhjulene på sporestangen.
Spændingsfald: Spændingen falder
gennem en ledning p.g.a. dårlige forbindelser.
Starter: Den enhed, der driver motoren rundt, når den skal
startes.
Starteromdrejninger: det
antal motoromdrejninger/minut som starteren
kan præstere.
Stelforbindelse: En ledning, der
er forbundet til bilens karosseri.
Stelnummer/chassisnummer: Bilens
identifikationsnummer, der er hugget ind i
karosseriet.
Stempel: (I motor.) Dette er den enhed, der bliver trykket
ned, når benzin-/luftblandingen antændes. Herved drives
krumtappen rundt.
Stempel: (I
bremsekaliber.) Den enhed i
bremsekaliberen, der bliver presset ud af det
hydrauliktryk, der opbygges når føreren træder på bremsen.
Stjerneskive: Speciel spændeskive,
der har en meget ujævn overflade, som borer sig ind i det
materiale, man spænder skiven imod.
Strækbolte:
Topbolte, der giver sig (bliver længere), når de tilspændes.
Strømfordeler: Den enhed, der
"fordeler" gnisterne ud til de rigtige tændrør/tændkabler.
Strømfordelerdæksel: Toppen
af strømfordeleren, hvor
rotoren kører rundt og fordeler gnisten til
de forskellige tændkabler.
Styrekugle: Bevægelig led, der
forbinder sporestangen med
hjulnavet.
Styresignal/-strøm: En meget
lille strømstyrke, der kan aktivere et relæ
el.lign. Når relæet aktiveres, tilslutter dette hovedstrømmen til
forbrugeren.
Styrespindel: Dette er en
komponent, der ikke findes på moderne
biler. Styrespindlen (eller styrebolten) sad i gamle
styretøjer og fastgjorde
navet på forbroen. I forbindelse med
styretøjsvinkler benytter man dog
stadig udtrykket som en tænkt linie gennem styretøjet.
Styretøj: Samlet betegnelse for alle
komponenterne, der aktiveres, når du
drejer på rattet.
Styretøjsvinkler: De
forskellige vinkler, man kontrollerer, når man måler
styretøjet ud.
Styrt: Også kaldet
camber. Hjulets hældning indad eller udad i
forhold til lodret. Styrtet er positiv, når hjulet hælder udad for
oven.
Stænklap:
En gummilap, der er fastgjort bag ved hjulet for at undgå stenslag
og sprøjt fra hjulet.
Støddæmper: Som navnet siger, dæmper
denne enhed stødene, der kommer fra hjulene. Hvis støddæmperen
ikke var monteret sammen med fjederen, ville hjulene hoppe hen
over vejen, når de havde været nede i en ujævnhed.
Støddæmperhus: Det hylster, hvori
støddæmperen er monteret i.
Stødstang: På ældre motorer lå
knastakslen nede i motorblokken. Der var
så stødstænger, der lavede forbindelsen mellem knastakslen og
ventilerne/vippearmene.
Sugemotor: En almindelig motor, hvor
luften suges ind, når stemplet går i bund.
På en sugemotor er der ikke monteret turbo.
Svingarm: Kaldes også
bærearm. Den nederste del i
hjulophænget. Bærearmen støtter
navet for neden.
Svinghjul: Det hjul, der sidder på
enden af krumtapakslen, hvorpå
koblingen er monteret.
Synchromesh: Enhed i
gearkassen, der får to gearhjul til at
rotere med samme hastighed, så man kan skifte gear uden at der
kommer mislyde.
Syrefast: Noget, der kan tåle at være i
kontakt med syre uden at tage skade.
Sædeskinne: Den skinne, hvorpå sædet
er monteret, der gør det muligt at køre sædet frem og tilbage.
Søgerblad: Et tyndt stykke metal, som
man kender tykkelsen på. Dette kan komme ind og måle afstanden
mellem to emner (f.eks. mellem knastaksel
og vippearm).
Takte: Sikre, at diverse komponenter
står rigtigt i forhold til hinanden. Man takter motoren, når man
skifter tandrem. D.v.s., at man sikrer sig,
at krumtappen står rigtigt i forhold
til knastakslen.
Takthjul: (Også kaldet
knasthjul.) Det tandhjul, der sidder på
enden af knastakslen, som
tandremmen driver rundt.
Taktkæde: Den kæde, der bliver drevet
af krumtappen og som driver
knastakslen.
Tandrem: Den rem, der trækker
knastakslen rundt. Tandremmen er drevet at
krumtapakslen.
Tandstang: Den enhed i
styretøjet, der laver
udveksling mellem ratbevægelsen og
hjulenes udslag.
Termostat: Den enhed, der åbner for
kølervæskecirkulationen i kølersystemet,
når kølervæsken er blevet tilstrækkelig
varm.
Termostathus: Det hus, hvori
termostaten er monteret.
Tilbehørsrem: (Også kaldet
flersporsrem.) En gummirem, der ofte
driver flere enheder. Den kan drive både
generator, servopumpe og
airconditionkompressor på en
gang.
Tomgangsmotor: Styrer luftmængden,
der ledes udenom gasspjældet, når dette er
lukket. Tomgangsmotoren regulerer altså motoromdrejningerne i
tomgang. Denne sidder kun på biler med elektronisk indsprøjtning.
Topbolte:
De bolte, der spænder topstykket fast til
motorblokken.
Topleje: (Kaldes også tårnleje.)
Det leje, der sidder øverst på fjederbenet
og gør det muligt for fjederbenet at dreje rundt, når man drejer
på rattet. Lejet danner den drejelige forbindelse mellem
fjederbenet og tårnet.
Toppakning: Den pakning, der ligger
mellem topstykket og
motorblokken. Denne pakning skal kunne modstå
kompressionstrykket.
Topstykke: Den øverste del af motoren.
Topstykket er spændt på motorblokken.
Knastakslen ligger oftest i topstykket,
ligesom indsugnings- og
udstødningsventilerne er monteret
i topstykket.
Torpedoplade: Karosseriadskillelsen
mellem kabine og motorrum.
Transmission: Overføring af kraft -
på biler er transmissionen overførsel af motorkraften via
kobling til gearkasse,
differentiale,
kardanaksel/drivaksler til hjulene.
Tromle: (Også kaldet bremsetromle.)
Den enhed, som bremsebakkerne bliver
presset ud imod af trykket fra
hjulcylinderen. Tromlen, og hermed hjulet, bremses herved
ned.
Tromlebremse: Den type bremser, der
fungerer ved at to bremsebakker presses
ud mod en bremsetromle.
Trykføler: En føler, der registrerer
det aktuelle tryk i omgivelserne. Dette er især vigtigt, hvis
bilen kører i bjerge, hvor trykket er lavt. Så skal
boksen kompensere på
indsprøjtningsmængden.
Trykplade: Halvdelen af
koblingen - dette er den del, hvorpå
fingrene sidder, som
udrykkerlejet trykker på.
Trækaksel: (Kaldes også
drivaksel.) Aksel, der overfører kraften
fra differentialet til hjulene.
Trækakselmanchet: (Kaldes også
drivakselmanchet.) Den
gummimanchet, der sidder uden om kardanleddet
og sørger for at fedtet bliver ved leddet og smører det.
Turbo: En luftpumpe, der pumper ekstra luft ind i
kompressionsrummet, så der bliver
en bedre fyldning. Dette giver en bedre
ydelse på motoren.
Tændingsanlæg: Samlet betegnelse
for alle komponenterne, der har med
generering af gnisten at gøre.
Tændingsmodul: Dette sad på mange
biler, før der var en egentlig
indsprøjtningsboks, men da det elektroniske
tændingsanlæg var udbredt.
Tændkabel: Dette
kabel går fra tændspolen og ned til
tændrøret.
Tændrør: Når der sendes en stor spænding ned på tændrøret,
laver dette en gnist, der tænder benzin-/luftblandingen inde i
kompressionsrummet.
Tændrørsbom: På nogle biler (og især
nye biler) sidder der ikke tændkabler og
en decentralt placeret tændspole. Til
gengæld sidder der en tændspole til hvert
tændrør, og disse spoler er ofte sammenbygget, så de danner en
bom henover tændrørene.
Tændrørshætte: Dette er den enhed,
der forbinder tændkablet med
tændrøret.
Tændspole: Denne enhed genererer den
høje spænding, der skal til for at skabe gnisten nede i
tændrøret.
Tårn: Den del af karosseriet, der
er udformet som et tårn, hvorinde fjederbenet
sidder.
Tårnleje: (Kaldes også
topleje). Det leje, der sidder øverst på
fjederbenet og gør det muligt for
fjederbenet at dreje rundt, når man drejer på rattet. Lejet danner
den drejelige forbindelse mellem fjederbenet og
tårnet.
Udrykkerarm: Den arm,
koblingskablet er fastsat på ude på
gearkassen. Ved aktivering af
koblingspedalen trækker man i udrykkerarmen, og denne aktiverer
koblingen.
Udrykkerleje:
Det leje, der går ind og trykker på fingrene
på trykpladen, når man træder på
koblingspedalen.
Udstødningsmanifold: Den
enhed, der sidder monteret på topstykket,
hvor udstødningsgassen ledes ud af topstykket.
Udstødningsventil: Den ventil,
der åbner, når stemplet er trykket i bund
af forbrændingen. Så skal gasserne fra forbrændingen ledes væk, og
dette sker gennem udstødningsventilen.
Udveksling: Betyder at hjulene ikke
kører rundt med samme omdrejningstal som motoren.
Unbrakobolt: Bolt, hvor bolthovedet
er rundt på den udvendige side, mens der er en 6-kantet fordybning
i midten af bolthovedet. Her kan man sætte
unbrakonøglen ned og spænde bolten.
Unbrakonøgle: 6-kantet nøgle, der
bruges til at spænde unbrakobolte med.
Undervogn: "Bunden" af bilen, som
består af bremsekomponenter, styretøj,
forbro m.v.
Vandkanaler: Kanaler inde i
motorblokken og
topstykket, hvor vandet pumpes rundt for at køle motoren af.
Vandpumpe: Enhed, der får kølevandet
til at cirkulere i kølesystemet.
Vandpumpetang:
Polygribtang.
Vandtemperaturføler: Føler,
der registrerer kølevandstemperaturen og sender signalet videre
til boksen eller til
instrumentgruppen.
Varmeapparat: Den enhed,
hvorigennem kølevandet cirkulerer og
afgiver varme til kabinen.
Ventildæksel: Det øverste dæksel på
motoren, der dækker over ventilerne/vippearmene/knastakslen.
Ventiloverlapning:
Når både udstødningsventilen og
indsugningsventilen står åben på
samme tid.
Vippearme: Nogle motorer er opbygget
på den måde, at knastakslen aktiverer
vippearmene, der danner forbindelse over til
ventilerne eller
stødstængerne.
Viskertræk: Stangsystem, der får de
to viskerarme til at køre parallelt v.h.a. kun en viskermotor.
Volt: Måleenhed for spænding.
Voltmeter: Måleapparat, der kan måle
spændingen.
Vulkanisering: Fastgørelse af
gummi. Det kan være på gummibøsninger, hvor gummiet vulkaniseres
fast på metalbøsningen eller det kan være på dæk,
hvor slidbanen vulkaniseres fast på
karkassen.
ØD-giver: Øverste Dødpunkt står ØD for. Hver gang
krumtappen har roteret en omgang,
giver ØD-giveren signal til boksen.
|