|
At køre om natten
Den tætte trafik, som ikke mindst i ferieperioderne præger de europæiske
veje, gør det fristende at køre om natten, når de fleste sover. Man bør
imidlertid tænke sig om mere end én gang, før man gør ferieturen til
mørkets gerninger.
Medmindre man er en garvet skifteholdsarbejder, er det ikke let at ændre
sin døgnrytme. Et par timer efter midnat må mange erkende, at øjenlågene
bliver tunge, og opmærksomheden sløves. Så er der ikke andet at gøre
end at finde en rasteplads og få noget søvn. Resultatet er, at man
ikke sparer tid, men vågner uudhvilet og stiv i lemmerne efter at have
sovet i sit sæde. Uheldsstatistikken topper klokken tre om natten,
fordi mange ikke kan holde sig vågne. Selvom du måske kan, er det ikke
sikkert at medtrafikanterne er lige så vågne.
Hvis man beslutter sig til at køre om natten, skal man i det mindste være
udhvilet fra starten og altså være i stand til at sove ordentligt om
eftermiddagen. Det er under alle omstændigheder en dårlig idé at
starte turen sydpå en søndag aften. Så kommer man til at køre sammen
med lastbilerne, som starter igen efter køreforbudet, hele vejen ned
gennem Tyskland. På det tidspunkt regner chaufførerne med, at vejen er
deres, og kører gerne i to rækker, så man ikke kan komme nogen vegne.
Al erfaring viser, at man kommer længst på kortest tid ved at gå
tidligt i seng og starte tidligt næste morgen.
Check olien
Nye motorer bruger ikke meget olie, og til daglig går der måske lang
tid imellem, at du trækker oliepinden op og checker niveauet.
Men under en hurtig tur sydpå mangedobles belastningen af bilens motor.
At olien står helt op til maksimum-mærket, inden du tager hjemmefra,
er ingen garanti. Mange småture betyder, at olien kan tyndes op med
kondensvand og benzin, som fordamper, når motoren bliver rigtig varm.
Skift altid olien før en længere ferietur - eller check den i det
mindste med jævne mellemrum undervejs. Selvom farten i princippet
stadig er fri på de tyske motorveje, bør man ikke køre med
tophastighed i længere tid. Sænk farten en smule i forhold til, hvad
bilen kan klare. Derved halverer du risikoen for motorhavari.
Europa Guide
Europa Guide 2000 er en publikation, som er udgivet af Vejdirektoratet
og Falck.
Lyder det lidt kedeligt og ministerielt?
Det er det ikke!
Guiden er en guldgrube af oplysninger, som kan betyde forskellen på
succes eller fiasko for bilferien i mere end 40 lande.
Mange af bogens oplysninger kan man naturligvis finde gratis på
Internettet, men her er de samlet i en lethåndterlig bog, som man kan
have med i bilen. Den er også god at have, når turen skal planlægges.
Den fortæller hvor og hvornår, man kan være sikker på at komme til
at holde i kø på en tysk motorvej. Den kender nummeret på det
tyrkiske politi og på den danske ambassade i Prag. Den ved, hvad det
koster i autostradaafgift, at køre fra Brennerpasset til Venedig. Den
ved at blyfri hedder "sin plomo" på spansk, at der er 336
kilometer fra London til Liverpool, samt at man ikke må trutte i hornet
før klokken syv om morgenen i engelske byer. Den ved, hvor man skal
ringe hen for at komme med færgen til Finland, og den ved, at ubetinget
vigepligt hedder "Géill slí" på gælisk
Ferie-checkliste
Har vi nu det hele?
Selv ikke dem mest omhyggelige planlægning kan erstatte det rene
svineheld, siger et gammelt ord. Men sportsfolk ved, at det er den, der
har trænet mest, der er mest heldig. Hvis bare man er forberedt, er det
ikke så afgørende på hvad. Den, der er indstillet på, at noget kan gå
galt, eller som er parat til at udnytte sit held, når det er der,
klarer sig bedst. Fantasi og evne til at improvisere er en lige så
vigtig del af bagagen som værktøjssættet. Man kan ikke gardere sig
mod alt, og man behøver ikke nødvendigvis at medbringe alle nedenstående
effekter, men her er en liste til afkrydsning - eller inspiration:
-
advarselstrekant
-
slæbetov
-
startkabler
-
værktøjssæt, isolerbånd,
snor, ståltråd, ledning
-
ildslukker
-
schweizerkniv
-
arbejdshandsker
-
lommelygte
-
tæppe
-
sikringer
-
ventilatorrem
-
reservepære
-
reservedunk
-
forbindskasse
-
instruktionsbog
-
DK-skilt
Pas på landevejsrøvere
Landevejsrøvere er ikke et fænomen, der hører fortiden til. I flere
europæiske lande bliver bilturister jævnligt frarøvet eller franarret
deres ejendele og somme tider også bilen.
Den tyske bilistorganisation ADAC advarer sine medlemmer mod de mest
almindeligste tricks.
I Spanien er det især galt omkring Barcelona. Røverne overhaler
bilisten og foregiver, at der er noget galt med hans bil ved f.eks. at
gestikulere og pege mod hjulene. Når bilisten standser for at undersøge
sagen, bruger de måske et ældgammelt trick og kaster et stykke brændende
papir ind under vognen, for at bilisten skal tro, den er brudt i brand.
I den forvirring, der opstår, stjæler røverne ejendele fra bilen.
I Frankrig skal man især være forsigtig med at overnatte på
rastepladser og parkeringspladser. Nogle røvere bedøver ofrene med en
spray, mens det i Sydfrankrig tit går voldsommere til, idet bilister
bliver overfaldet ved højlys dag, slået og udplyndret.
I Italien er der grund til at være påpasselig på tankstationer. Det
er et yndet t trick at udnytte de mange nuller på italienske
pengesedler og give tilbage, som om der var tale om en 10.000
lire-seddel, selvom der er betalt med 100.000 lire. Emsige tankpassere
kan også finde på at beskadige viskergummi eller andre dele for at øge
omsætningen ved at sælge nye. I byerne skal man passe på tyve på
motorcykler og scootere, som ser deres snit til at stjæle tasker og
andet fra bilens, mens den holder stille for rødt lys.
I Polen er tyve og røvere først og fremmest ude efter hele bilen. Man
bør kun parkere på befærdede eller overvågede parkeringspladser.
Tyvene udnytter gerne folks hjælpsomhed ved at foregive et uheld med
tilskadekomne. Når turisten standser op for at hjælpe, forsvinder de måske
med hele bilen.
I Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn er der mange eksempler på, at gangstere
optræder i politiuniform eller noget, der ligner, og standser og
udplyndrer turister. Det er også et almindeligt trick at punktere et dæk
og undplyndre bilisten, når man stiger ud for at skifte hjul.
Gode ADAC-råd:
-
Lås bilen, når den
forlades, selvom det kun er et kort øjeblik.
-
Efterlad ikke synlig
bagage i bilen
-
Penge og værdier bør
opbevares i en pose under tøjet – Fordel gerne rejsekassen på
flere personer.
-
Lad en person blive ved
bilen, når der holder pause.
Stimulanser undervejs
Blandt drevne langturs-bilister er der stærkt delte meninger om, hvad
man bør spise og drikke undervejs. Nogle sværger til chokolade og
andre søde sager og mener, at det klarer hjernen.
|
|
Andre tror på
stimulanser som kaffe og cigaretter.
Ingen af dem har ret, hvis man skal tro den seneste videnskabelige
forskning. "Langsomme" kulhydrater som pasta, brød og
kartofler holder blodsukkeret i balance i lang tid, og det bedste, man
kan drikke, er vand i rimelige mængder.
Man skal dog ikke afvige så meget fra sit sædvanlige
livsmønster, at det bliver en belastning.
Rygere bør tage sig en smøg, men helst kun i forbindelse med
pauser. En kulilte-forgiftet chauffør er ingen god chauffør. Og
hvis man spiser for meget - uanset af hvad - bliver man dvask.
|
|
Tager man nogen form for
medicin, bør man hos sin læge sikre sig, at den ikke har sløvende
virkning. Søsygepiller virker normalt let søvndyssende.
I forbindelse med pauser er det altid godt med lidt motion. Men engelske
søvnforskere har netop fastslået, at det ikke - som hævdet af mange -
hjælper noget videre med frisk luft og en spadseretur, hvis man er
søvnig. Kaffe eller særlige koffeinholdige "energidrikke"
har større virkning, men er man træt skal man sove - ikke køre bil.
Kilde: dba.dk
|
|