A-aktier
Den oprindelige aktiekapital, der typisk er fordelt på
en snæver ejerkreds. Kan have omsætningsbegrænsning.
A-aktier har typisk udvidet stemmeret på selskabets
generalforsamling. Det er ikke velset blandt investorer,
og kan derfor medvirke til at svække interessen og
dermed trykke kursen. Derfor er der en udvikling hen mod
at afskaffe A-aktier og kun have én slags aktier.
Afkast
Afkastet på en aktie består af kursgevinst og udbytte.
Afkastningsgrad
Forrentningen af den samlede kapital. Det vil sige
overskud af primær drift ganget med 100 divideret med
de samlede aktiver, som består af både egenkapital og
fremmedkapital.
Afregningskurs
Den kurs, som man skal betale for en aktie.
Eller den kurs, man sælger til.
After-market
Handel efter at det officielle marked er lukket
Afviklingsdage
Fra handelsdagen til den dag, hvor et salgsbeløb indgår
på kontoen, vil der i Danmark gå 3 dage. Denne dato
kaldes valørdatoen.
Akkumulerende
investeringsforeninger
Alle indtægter og udbytter forbliver i
investeringsforeningen, der reinvesterer pengene. Dermed
opnås kursstigninger, med mindre papirerne i foreningen
af andre grunde bliver mindre værd.
Aktie
En aktie repræsenterer en andel af en virksomhed. Giver
ret til udbytte og stemmeret på generalforsamling.
Aktieanalyse
Eksempler: teknisk analyse, fundamentalanalyse,
risikovurdering/spredning
Aktieindeks
Viser kursværdierne af nogle aktier en bestemt periode.
Der udnævnes et basisår, hvis værdi sættes til 100.
Så kan udviklingen i procent ud fra basisåret ses
hurtigt. KFX, KVX og KFMX er danske aktieindeks. I USA
er de vigigste Dow Jones, NASDAQ og Standard & Poor.
Aktieret
Tildeles eksisterende aktionærer i forbindelse med
fondsaktieemission. De kan vælge enten at udnytte
aktieretten eller sælge den.
Annuitetslån
Lån der afdrages med en fast ydelse i hver termin. De
fleste realkreditlån afdrages som annuitetslån.
Ansvarlig kapital
Arbitrage
Betyder at købe billigt og sælge dyrt.
Arbitrage udnytter uligevægte på et marked eller
mellem forskellige markeder
B-aktier
Aktier, der udstedes ved nye emissioner, og som typisk
har begrænset stemmeret. Stemmeretten udgør mindst 10%
af A-aktiernes stemmeret. B-aktier handles som regel
oftere end A-aktier og er derfor mere interessante for
almindelige investorer, der ikke har til hensigt at udøve
indflydelse på selskabet. Carlsberg, FLS Industries,
Gyldendal og Aarhus Olie er eksempler på selskaber, der
har både A og B-aktier.
Basis-point
En hundrededel af et %-point.
Bear Market
Et pessimistisk aktiemarked, hvor alle nyheder bliver
opfattet negativt. En bjørn angriber med snuden i
sporet.
Benchmark
En udvalgt portefølje, der kan sammenlignes med ens
egen portefølje med hensyn til risiko og likviditet.
Afkastet af benchmarkporteføljen anvendes til at afgøre
om det afkast ens egen portefølje har opnået, er godt
eller dårligt.
Betaværdi
Udtrykker kursfølsomheden i forhold til det øvrige
aktiemarked. En betaværdi på 1 betyder, at aktien
fuldstændig følger markedet. En betaværdi på 0
betyder, at der ikke er nogen følsomhed, og en negativ
betaværdi betyder, at aktien reagerer modsat det øvrige
marked. Beta er 1 for KFX-indekset. Det betyder, at beta
for en aktie angiver hvor følsom kursen på aktien er
ift. KFX-indekset. Er beta mindre end 1 har aktien
mindre risiko end KFX-indekset og omvendt.
Blåstemplet
Obligationer, der opfylder mindsterenten, er blåstemplede,
dvs. for private investorer er kursgevinster skattefrie.
Bud
Den pris sælger er villig til at acceptere
Bull Market
Et aktiemarked præget af optimisme. Det forventes at
kurserne vil stige. En tyr angriber med hornene opad.
Call option
En call option giver køber ret, men ikke pligt til at købe
en aktiemængde til en bestemt pris på et bestemt
tidspunkt i fremtiden.
CIBOR
Copenhagen Inter Bank Offered Rate. CIBOR er udlånsrenten
på interbankmarkedet i København
Cyklisk aktie
Konjunkturfølsom aktie. Kursudviklingen følger den
generelle konjunkturudvikling i økonomien.
Dealer
Handler værdipapirer for egen regning. Modsat
broker, der handler for andre
Direkte rente
Kuponen på en obligation sat i forhold til
investeringsbeløbet.
Diskonto
Rentesats som bankerne skal betale for at låne
penge i Nationalbanken
Disponibel rente
Renten efter skat.
Diversifikation
Ved at sprede sine investeringer på flere forskellige værdipapirer
kan man reducere den samlede risiko, kaldet
diversifikation, fordi porteføljen herved bliver mindre
følsom overfor begivenheder, der kun påvirker enkelte
værdipapirer.
Dividend Yield
Udbytte pr. aktie i forhold til aktiekursen
Dividende
Det udbytte, som generalforsamlingen i en virksomhed vælger
at udbetale til sine aktionærer.
Dow Jones
Det vigtigste aktieindeks i USA. Det er sammensat af de
30 førende amerikanske industriaktier.
Effektiv rente
Den effektive rente på en obligation er et udtryk for
obligationens afkast, når der tages hensyn til såvel
kuponbetalinger som kursændringer.
Efficiens
Efficiens på de finansielle markeder betyder, at det
afkast man kan forvente at opnå, vil afspejle risikoen,
dvs. jo højere afkast, jo højere risiko.
Emission
Udbud af nyudstedte aktier
EPS
Earnings per share. Overskuddet (efter skat) pr. aktie.
Erhvervsobligationer
Udstedes til finansiering af virksomheder. Selv om der
er tale om obligationer, sidestilles disse med aktier i
en konkurssituation.
FTSE
I daglig tale Footsie. Det engelse aktieindeks for de
100 største børsnoterede selskaber på London Stock
Exchange. Financial Times Exchange Index.
Fondsaktier
Fondsaktier udstedes, når en virksomhed konverterer
reserver til aktiekapital. Eksisterende aktionærer
modtager aktieretter.
Fundamentalanalyse
Bygger på langsigtede vurderinger af f.eks. den
nationaløkonomiske udvikling, herunder renteniveau, vækst
og inflation. Dette kombineres med detaillerede
oplysninger for enkelte firmaer. Her analyseres
regnskab, produkter, salgsmetoder, markeder, strategi,
ledelsesforhold. Der tilstræbes totalviden.
Gearing
Køb af værdipapirer for lånte penge.
Gennemsnitskurs
Handel til gennemsnitskurs betyder afregning efter Københavns
Fondsbørs' gennemsnitskurs kl. 15.30
Horisontafkast
Afkastet for en given periode.
Indeksfaktorer
Anvendes til beregning af inflationskorrektionen på
indeksobligationer.
Indeksobligation
Obligation, hvor restgælden og ydelsen reguleres i
forhold til inflationen i samfundet.
Indre værdi
Den bogførte egenkapital.
Investeringsbeløb
Det beløb, man betaler for en obligation.
Investerings-beløbet er sammensat af kursen og den vedhængende
rente.
Investeringsforeninger
Foreninger, der investerer i forskellige segmenter af værdipapirer,
f.eks. danske aktier, globale aktier, europæiske
obligationer etc. Ved at købe beviser udstedt af
investeringsforeningerne diversifiserer man sin risiko.
Kapitalstruktur
Sammenhængen mellem en virksomheds egenkapital og gæld.
Kapitaludvidelser
Emission af ny aktiekapital.
KFMX
Indeks for aktier i selskaber, som ikke er repræsenteret
i KFX
KFX-indekset
Består af de 20 mest omsatte (største) aktier på Københavns
Fondsbørs.
K/I = kurs/indre
værdi
Dette tal er et mål for, hvor mange gange man betaler
for egenkapitalen, det vil sige markedskursen pr. bogført
egenkapital krone.. Alt andet lige burde K/I = 1.
Konveksitet
Konveksiteten angiver varighedens følsomhed overfor
renteændringer. Konveksiteten anvendes sammen med
varigheden til at fastsætte, hvilken kursændring der følger
af en renteændring på en obligation.
Konvertering
Realkreditobligationer er typisk konverterbare, hvilket
betyder, at låntager har ret til at indfri lånet til
kurs 100. Konvertering medfører at obligationsejeren får
en førtidig udtrækning af sine obligationer.
Korrektionsfaktor
Angiver den absolutte ændring i den effektive rente ved
en kursstigning på ét kurs-point.
Kreditrisiko
Risikoen forbundet med at en virksomhed eller en
obligationsudsteder kan gå konkurs.
Kupon
Den pålydende rente man modtager på en obligation. I
gamle dage var det en fysisk del af obligationen, der
blev klippet af og indkasseret i banken.
Kursrisiko
Risikoen forbundet med at kursen på en aktie eller
obligation falder.
KVX
Indeks for vækst virksomheder, der vokser hurtigt, p.t.
mere end 20% om året. Disse virksomheder har en stor
risiko.
Køb-og-behold
Den mest enkle strategi. Det betaler sig ikke at handle
hyppigt på grund af omkostninger.
Køb-og-sælg
Benytter små forskelle i kurserne til hyppige køb og
salg.
Long
Modstilles "short". Men betyder egentlig blot
almindelig investering i papirer med forventning om
gevinst i fremtiden.
Likviditet
Likviditet er et udtryk for hvor nemt et værdipapir kan
omsættes.
Likviditetsrisiko
Risikoen forbundet med at et værdipapir ikke kan omsættes
på det tidspunkt, hvor man enten ønsker at købe eller
sælge det.
Mindsterente
Mindsterenten, der fastsættes to gange årligt, sætter
en nedre grænse for kuponen på nyudstedte
obligationer.
Modificeret
varighed
Den modificerede varighed angiver hvor meget kursen på
en obligation falder, hvis den effektive rente stiger
med 1%-point.
Nominel rente
Kuponen på en obligation
NYSE
New York Stock Exchange.
Nøgletal
For eksempel K/I og P/E
Option
En amerikansk option giver ret til at købe eller sælge
en fordring til en aftalt pris på et aftalt fremtidigt
tidspunkt. Kan benyttes i hele perioden frem til udløbstidspunktet.En
europæisk option kan kun benyttes ved udløbstidspunktet.
Pari
Kurs 100
Performance
Sammenligning af det afkast, man har opnået i
investeringsperioden, med et referenceafkast (benchmark)
f.eks. afkastet af KFX-indekset eller en 10 årig
obligation.
Portefølje
Hvis man investerer i mere end ét værdipapir taler man
om en portefølje af værdipapirer.
Porteføljepleje
Hvis man som investor ikke selv ønsker at stå for det
praktiske med at investere, kan man lave en aftale om
porteføljepleje med en bank, hvor banken investerer og
administrerer investeringsbeløbet.
P/E =
Price/Earning
Prisen for 1 kr. overskud. En lav værdi af P/E er
derfor positivt. Price/Earning beregnes som kursen på
en aktie i forhold til indtjeningen i selskabet, dvs.
P/E udtrykker prisen pr. overskudskrone.
Præferenceaktier
B-aktier, der som kompensation for begrænset stemmeret,
har fortrinsret til udbytte
Put option
Giver ret men ikke pligt til at sælge en aktie på et
aftalt fremtidigt tidspunkt til en bestemt kurs..
Pålydende rente
Den rente man modtager på en obligation i forhold til pålydende
værdi
Realrente
Renten korrigeret for inflation.
Rentestruktur
Sammenhængen mellem den effektive rente og løbetiden på
obligationer.
Risiko
Risikoen er udtryk for hvor meget kurserne på et værdipapir
svinger i procent. Risikoen måles for aktier ved beta
eller volatiliteten og for obligationer ved varigheden.
Se også Value-at-Risk.
Risikopræmie
Det merafkast man får ud over den risikofrie rente, når
man investerer i et risikofyldt værdipapir.
Serielån
Lån der afdrages med et fast afdrag hver termin.
Short
En dealer sælger værdipapirer, han endnu ikke ejer.
Forventningen er, at de senere kan købes billigere.
Succesfuldt i bear-marked.
Sortstemplet
Obligationer, der ikke opfylder mindsterenten, er
sortstemplede, dvs. kursgevinster beskattes altid.
Spread
Udtrykker forskellen mellem salgs- og købskurserne på
et givet tidspunkt.
Standard and Poor
S & P - 500 indekset er sammensat af de 500 mest
omsatte aktier på New York Stock Exchange.
Stop-loss
En nedre grænse for kursen, hvor man på forhånd har
bestemt sig for at sælge værdipapiret for at minimere
sit tab.
Stop-profit
En øvre grænse for kursen, hvor man på forhånd har
bestemt sig for at sælge værdipapiret for at få
gevinsten, inden kurserne igen falder.
Strakskurs
Baseret på bankens kurser. Ufordelagtigt ved stort
spread. Fordelen er, at handelen kan ske her og nu til
en kendt kurs.
Stykstørrelse
Aktiekapitalen divideret med antallet af aktier.
Stående lån
Lån der ikke afdrages før på udløbsdagen.
Tegningsret
Tegningsretter tildeles eksisterende aktionærer
ifm. kapitaludvidelser. Tegningsretter anvendes til at købe
nye aktier, som eksisterende aktionærer har fortrinsret
til. Ønsker en aktionær ikke at købe nye aktier, kan
tegningsretten sælges på Københavns Fondsbørs.
Teknisk analyse
Aktier formodes at bevæge sig i trends med dannelse af
bestemte mønstre. Historiske mønstre gentager sig. En
trend er tilbøjelig til at fortsætte fremfor at vende
vilkårligt. Kunsten er derfor at springe på og af
disse trends i rette tid. Der dannes tydelige
modstandslinier og støttelinier for kursernes
udvikling. Teorien er baseret på den tanke, at kurverne
afslører al viden - også den ikke-tilgængelige, altså
insiderviden. Teorien er i høj grad baseret på den
menneskelig psykologi.
Terminsdag
Den dag, hvor der udbetales kupon og udtrækning.
Terminsmarked
Hvis man handler værdipapirer med levering ud i
fremtiden, taler man om køb eller salg på termin.
Totalindekset
Består af samtlige danske aktier noteret på Københavns
Fondsbørs, dog undtaget holdingselskaber.
Udbud
Den pris som køber er villig til at betale for et værdipapir
Udbytte
Størrelsen af udbytte bestemmes af generalforsamlingen.
Ved udbetaling falder kursen på papiret straks
tilsvarende - alt andet lige.
Udbyttebetalende
investeringsforeninger
Kursgevinster, renter og udbytter udbetales til
investorerne, som regel en gang om året.
Udtrækning
For statsobligationer, der afdrages som serielån, udtrækkes
en forholdsmæssig andel af hovedstolen hvert år. For
realkrediobligationer sker udtrækningen ved lodtrækning.
Value-at-Risk
Et mål for hvor mange penge man kan forvente at tabe
med en given sandsynlighed og for en given periode.
Valørdag
Afviklingsdagen, hvor værdipapiret overgår fra sælger
til køber. I Danmark er der 3 bankdage fra handelsdagen
til valørdagen.
Varighed
Varigheden angiver hvor meget kursen på en obligation
falder, hvis den effektive rente stiger med 1%.
Vedhængende
rente
Den del af kuponen, som køberen af en obligation skal
betale til sælgeren som rentebetaling for perioden fra
sidste terminsdag til valørdagen.
Volatilitet
Udtrykker hvor bevægelige kurserne er på et værdipapir,
dvs. volatiliteten er et udtryk for risikoen. Jo højere
volatilitet, jo større er risikoen på værdipapiret.
Vækstaktier
I Danmark repræsenteret i KVX indekset.
Wall Street
Den gade i New York, hvor fondsbørsen og de fleste
tilknyttede institutioner holder til
Kilde: Mathis.dk
|