Farvens betydning

 

Det siger bilens farve om dig...
Den tyske psykologiprofessor og farveforsker Max Lüscher har skrevet populære videnskabelige bøger om, hvad bilens farve siger om ejeren.
Find din farve og se, hvad han mener om dig.

 

Blå: Velafbalanceret og seriøs.

Rød: Eventyrlysten, målbevidst, ilter. Foretrækkes af unge mennesker og kvinder.

Grøn: Konservativ, stædig.

Grå/Sølv: Verdensmandsagtig udi egen indbildning, men sjældent rigtig cool.

Sort: Magtfuld, autoritær.

Små sorte biler: Opblæst.

Hvid: Følsom, konfliktsky.

Metallic-farver: Frihedselskende med skjulte lidenskaber.

Gul: Selvransagende.

Postgul: Parat til sidespring!

 

Farven til forskel
40 procent af alle amerikanere vil overveje at købe en anden bil, hvis de ikke kan få deres første valg i den farve, de ønsker, viser en undersøgelse foretaget af meningsmålingsinstituttet Yankelovich og Partners. Lak og stoffirmaerne forsøger at forudse farvetrends 4-6 år i forvejen. Det trækker fra i gensalgsprisen, hvis bilen har en “forkert” farve. Hvid, som var så populær i Danmark for få år siden, har indtil fornylig været en udpræget “brugtvognsfarve", som gør bilen svær at sælge. Faktisk viser det sig nu at ca 25% af nye biler idag er hvide...(!)
I år 2000 er bilverdenen så ensfarvet som aldrig før. Ifølge den tyske farveforsker Werner Rudolf Cramer er over halvdelen af de nye biler, der bliver solgt i Tyskland sølvfarvede eller blå, og 30 procent er grønne eller sorte. Det er aldrig sket før, at kun fire farver har tegnet sig for mere end 80 procent af bilsalget.

 

Retur til NYSYNET.DK's forside